HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Kollektiv bespisning i 19. årh. 331 var medregnet forrentning af aktiekapitalen med 4 pct. p. a., hvilken størrelse aktieudbyttet efter lovene ingen­ sinde måtte overskride. I de første fem uger havde man en gennemsnitlig af­ sætning på 1581 portioner mad daglig. Efter det første run tager produktionen noget af, idet man i 1857 efter årsberetningen på generalforsam lingen gennemsnitligt har udleveret 1256 portioner daglig, hvilket dog må synes at være ganske antageligt, når man tager byens daværen­ de størrelse i betragtning. På en generalforsam ling den 15. december 1856 op­ lyses, at selskabets ejendom med ældre og senere opførte bygninger stod i 38700 rdl. Dampkedel, kogeapparat og vandledninger havde kostet 4250 rdl., køkkeninventaret ca. 850 rdl., sp isesalsinventaret 1650 rdl., og forskellige andre udgifter beløb sig til 250 rdl. Ialt var anlægskapi­ talen herefter 45700 rdl., til hvis dækning man havde en aktiekapital på 18100 rdl. og et prioritetslån i Køben­ havns Sparekasse på 26000 rdl. Ved samme generalforsam ling vedtoges selskabets love og til administrerende direktør valgtes bogholder Julius Hellmann. I de første år efter starten var køkkenets omsætning tilfredsstillende, og driften gav et omend lille overskud. Men søgningen tog af; i 1858 solgtes gennem snitligt 1163, i 1859 832 portioner mad, og da man sluttede året 1859, var den daglige omsætning nede på 550 portioner daglig. Disse sidste år gav underskud, og virksomheden kom i gæld til leverandørerne. Ved en generalforsam ling den 28. marts 1860 stillede bestyrelsen forslag om at standse. Den adm inistrerende direktør mindede ved sin forelæg­ gelse af forslaget om, hvad der havde været formålet ved køkkenets oprettelse; for det første at lette hæderlige og tilbageholdende fam ilier adgang til at „erholde varm middagsmad til billig betaling“ og dernæst at danne en