HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 297 Når de syge på hospitalerne endnu til 1911 lå regi­ mentsvis og ikke efter deres sygdom, skyldtes det, at sundhedsplejens økonomiske side tidligere helt hvilede på regimentsfeltskæren.63 Han befandt sig netop i 1740- erne i et overgangsstadium fra som fra ældgammel tid at være barber med kendskab til sårbehandling til en viden­ skabelig veluddannet kirurg, idet bestemmelserne for det nyoprettede kirurgiske akademi havde fastsat, at han skulle være vel uddannet i kirurgi, anatomi og medicin, så vidt muligt have været reservekirurg ved General Ana­ tomi Kollegiet og i hvert fald være indstillet af general­ direktøren for kirurgien. Ligesom en kaptajn hvert år fik en vis sum til dæk­ ning af udgifterne ved hvervning eller tab ved rømning med våben og udrustning, en sum, der nogle år gav tab, men vel nok overskud de fleste, rådede regimentsfeltskæ­ ren over de 60 rdl., regimentet hvert år fik som medika­ ment- og justitspenge. Af denne sum skulle han dels sørge for dygtige svende, medikamenter, instrumenter og bandager, således at behandlingen af folkene var gratis, idet de dog selv skulle betale udgifterne ved deres hel­ bredelse for selvforskyldte skader og veneriske sygdom­ me, dels betale skarpretteren hans godtgørelse for ekse­ kutioner, der strakte sig lige fra at slå en desertørs navn op på galgen og til de uhyggeligste henrettelser. Denne sidste udgift var omkring 1763 normalt ordnet ved, at skarpretteren kvartalsvis fik fire rdl. Slog medicinpen­ gene ikke til, måtte feltskæren dække underskuddet af sin gage, der beløb sig til 182 rdl. 48 sk. årlig. Men vi var som sagt i en overgangstid, og foruden at være en dygtig kirurg og læge var han stadig barber og skulle to til tre gange om ugen sørge for, at regimentets mandskab var vel barberet. Herfor fik han de såkaldte bækkenpenge, hvis størrelse afhang af antallet af sol­

20