HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

296

Gordon Norrie gængse københavnske sygdomme, dels deres urenlighed, som kvarterværterne klagede over, og som f. eks. gav sig udslag i, at de ofte ikke kunne kæmmes, når de kom på lazaretterne, men måtte have håret raget af, dels at de nationale officerer ikke førte det skrappe tilsyn med deres folk, som infanterireglementet fore­ skrev, og som blev strengt overholdt ved de hvervede regimenter.57 Der oprettedes derfor et fast lazaret hos Hans Høyer i Gothersgade, men da det til tider ikke slog til, måtte ro­ demestrenes oldermand, købmand Lausøe, så at sige fra dag til dag skaffe flere andre huse.58 Særlig slemt var det i vinteren 1762—63,59 da der døde en regimentsfeltskær, flere feltskærsvende og sygeplejersker, samt Høyer og en anden af sygehusværterne. Borgerne vægrede sig ved at huse de stakkels nordmænd, og man måtte derfor ind­ kvartere dem ved hjælp af rodemestrene60 og søge syge­ husplads uden for voldene. General Piessen stillede straks lokaler til rådighed på Blaagaard til 130 patienter, og uden for Vesterport lejede man plads til 69 senge.61 Men man fik alligevel ikke så megen plads, at man kun­ ne undgå at lægge to mand i samme seng, men måtte nøjes med at fordele dem efter sygdommens art. Til leder af sygehusvæsenet antog kommissariatet generaldirektøren for kirurgien, professor Hennings. Han havde tidligere været regimentsfeltskær og for nylig leder af et af de to store hospitaler i Holsten. Efter samråd med ham bestemtes,62 at når en seng blev ledig ved ud­ skrivning eller død, skulle den udskiftes og enten desin­ ficeres eller brændes, der skulle derfor altid holdes et antal senge, lagener og tæpper i reserve, og de, der var i brug, skulle ombyttes ofte. Til hver 10 syge skulle der holdes en sygeplejerske og på hvert hospital dygtige kogersker.