HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Militære sygestuer i midten af 18. årh. 267 værk eller ved lidt handel, hvilket vakte stor misnøje hos lavene. General Pretorius udtrykte det meget klart, idet han skrev: „Det som strax falder en hver i Øynene, er at Vi ved de Sædvanlige Hværvninger sancke andre Landes Afskum ind og dermed ey forbedre men Forarge og forderve vor egen nation“. Han ønskede nærmest en almindelig værnepligt, hvorved hæren ville få en pålide­ lig tilgang af landets egne børn, og de unge ville blive disciplinerede og veloplærte til fordel for deres arbejds­ givere efter endt tjeneste. Oprindelig havde de hvervede knægte selvfølgelig slæbt deres koner og børn med sig i felten til rædsel og skræk for den fredelige befolkning. Det var forlængst afskaffet, så et kompagni kun måtte føre seks koner med, når det rykkede ud. Naturligvis var mange af folkene gift, men da kompagnierne skulle skaffe kvarter til dem, var antallet af gifte skåret stærkt ned, hvilket førte til, at resten levede noget vidtløftigt, og garnisonerne altid trak et meget stort antal løsagtige kvinder til. Han ivrede derfor mod begrænsningen og mente, at når man gav forældrene en vis „pension“ mod, at sønnerne gik ind i hæren, når de blev voksne, kunne man skaffe landet en række pålidelige soldaterslægter. En betingelse herfor var, at man sørgede for, at mand­ skabet blev ordentlig indkvarteret og kunne tjene nogle penge ud over lønnen. Han angreb de forhold, hvorunder den menige mand var indkvarteret, og anbefalede opfø­ relsen af kaserner. De skulle bestå af „baraquer forsynet med almindelige køkken og almindelige Varme-Stuer, disse sidste indrettede effter den nye Ild-menages nøt- tige invention“. Konerne og de lidt større børn burde der skaffes arbejde på fabrikkerne, og når deres mænd ryk­ kede ud, „Beholder de Næring af Fabriqverne som effter Guarnisons Præstens Beretning allerede underholder Fem Tusinde Lemmer af hans Meenighed, fåe de deres pension paa barnet, og Logement i den dog vacante