HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
MILITÆRE SYGESTUER I KØBENHAVN 1 MIDTEN AF DET ATTENDE ÅRHUNDREDE Af G O R D O N N O R R I E H ærens gamle, højt fortjente overkrigssekretær, gene ral Poul Vendelbo Løvenørn døde den 27. februar 1740, og til hans efterfølger valgte Christian VI general løjtnant Michael Numsen.1 Han hørte til en sønderjydsk slægt og var født i København, hvor hans fader, general major Mathias Numsen endte sine dage som deputeret i Generalkommissariatet. 1701 udnævntes han 15 år gammel til kornet ved faderens regiment, der straks efter afmarcherede til Flandern, hvor de danske tropper ind lagde sig så megen ære og berømmelse, og „hvor han meere Bravour har ervist, end af hans Alder kunde præ tenderes“. 1710 kom han hjem som ritmester ved Liv garden til Hest og deltog derefter i Den store nordiske Krig. 1723 blev han regimentschef og lå nu i Vejle. Han var blevet benyttet som våbeninspektør og medlem af en reglementskommission og havde derudover udfærdiget et felttjenestereglement for kavalleriet. I sin takkeskrivelse efter udnævnelsen indrømmede han, at hans uddannelse havde været for ensidig, så han ikke kendte tilstrækkeligt til fodfolket og artilleriet, og at han arbejdede langsomt. Da han ikke var den glim rende stilist som sin forgænger, måtte han have et par 18
Made with FlippingBook