HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Emdrup og Emdrupborg 253 Fra 182b til 1837 ejede hofurmager Frederik Jiirgen- sen Emdrupgård, da havde Emdrup endnu sin landlige idyl ganske uforstyrret af hovedstaden, og hofurmage­ rens søn Fritz — den senere berømte, humoristiske teg­ ner — fortæller, at han havde sit kammer i øverste etage i hovedbygningen, og at han fra sit vindue havde den dejligste udsigt til venstre til Emdrup Sø, der var omgi­ vet af træer, og hen over havens træer til stranden, hvor skibene sejlede forbi. Endnu dengang lå der mellem Emdrupgård og Øresund kun parken, marker og spredt et par lave gårdlænger.29 I 1870 havde et handelshus i Hamburg, Lorentz & Co., fået ejendomsretten til Emdrupgård. I 1872 afhændede det hamburgske firma Emdrupgård til Jeppe Tang for 10.000 rdl. Emdrupborg Folkehøjskole. I 1872 gav Jeppe Tang gården i Emdrup navnet: „Emdrupborg“ og indrettede derefter en højskole. Tang var uddannet på Ranum Seminarium og underviste der­ efter nogle år i Københavns skolevæsen, medens han selv uddannede sig videre ved at følge forelæsninger på uni­ versitetet. I disse år stiftede Tang bekendtskab med Grundtvig og blev i 1856 lærer på Marielyst Højskole i København, som blev åbnet dette år. Tre år efter åbnede Tang selv en „fri folkelig læreanstalt for vordende læ­ rere“, denne skole fik stor tilgang af elever med højst forskellige forudsætninger, og efterhånden voksede der ud af denne „folkelige læreanstalt“ dels et seminarium, et præliminærkursus, et artiumskursus og 16/11 1867 også en folkehøjskole. I 1863 fik læreanstalten egen byg­ ning, og seminariet antog navnet „Blågårds Semina­ rium“, da dette nye seminarium lå på den gamle Blå