HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

252

Kamma Struwe interesser, særlig yndede han at studere kirkehistorie, men desuden interesserede han sig for naturhistorie og samlede sig et godt naturaliekabinet og en værdifuld samling mønter og medailler. 7757 solgte biskoppen Emdrupgård til baron Frederik Vilhelm Wedel Jarls- berg for 4.000 rdl. kurant. Baron Wedel Jarlsberg var 1755—59 deputeret for finanserne og havde i 50’erne og 60’erne sæde i Højesteret, han var meget interesseret i tekniske landboreformer og var selv en human godsejer, interesseret i sine undergivnes kår, skønt han gik imod de sociale landboreformer. I 1779 købte Wedel Jarlsberg Ravnstrup hovedgård, og forinden skilte han sig af med Emdrupgård, som i 7 778 solgtes til Joh . Duncan ,27 Baron Wedel overlod i en periode Emdrup lystgård til den franske ambassadør, d’Ogier, og hans frue. Fra ma­ dame d’Ogier er bevaret en samling breve i den sværme­ riske hyrdestil til venner i Frankrig, hun beklager sig lejlighedsvis over det anstrengende selskabsliv i Køben­ havn, hvor en gesandtfrue almindeligvis må regne med at have 20 gæster til middag og 30 til souper to eller tre gange om ugen og desuden selv må møde, når dronnin­ gen tager imod.28 Måske har den lidt sværmeriske og læselystne franske frue foretrukket landlivet i Emdrup, fjernt fra de selskabelige forpligtelser, midt i den store have, som tjørnehække og forsvarlige plankeværker skærmede mod bøndernes kreaturer, når de blev drevet ned ad landsbygaden. Joh. Duncan købte Emdrupgård for 1.700 rdl. og be­ holdt den til 1795, da han afhændede den til traktør Gott­ fried Rau, og i de følgende 75 år går Emdrupgård, der siden en tid får navnet „Annaslysi“, fra ejer til ejer med få års mellemrum. Undertiden er Emdrupgård genstand for spekulationshandel, undertiden bliver stedet en kor­ tere årrække rammen om en borgerlig families ferieliv.

Made with