HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Emdrup og Emdrupborg 245 Sachsen; på Christian d. 4.’s tid kom han i tjeneste ved det danske hof, og i 1646 blev han naturaliseret som dansk adelsmand og indgik senere ægteskab med en dansk adelsdame. Under Københavns belejring i 1659 ydede v. Korbitz en militær indsats, og i 1660 efter ene­ vældens indførelse gjorde Frederik d. 3. ham til rigsråd, rigsmarskalk og assessor i Højesteret, Stats- og krigskol­ legiet. v. Korbitz hørte ikke til Frederik d. 3.’s nærmeste rådgivere, men indtog en sikker position ved hoffet og bevarede den under Christian d. 5., der udnævnte ham til medlem af det nyoprettede geheimeråd i maj 1670. v. Korbitz’ nye have var næsten rektangulær af form, bredden var 125 alen i øst og 128 alen i vest, og længden var 251 alen i syd og 286 alen i nord. På grunden lå der to bindingsværkhuse på 22 fag, og der var opsat planke­ værk på 68 fag. Havepladsen var takseret til 37^ rdl. og huse og plankeværk til 160 rdl. -— beløbet afkortedes i køberens fordring på kronen.18 v. Korbitz døde i 1682, og Melchior Werhagen, der var forvalter på Gyldenlund, overtog Emdrup-ejendommen efter ham i i680’erne, men købs- og salgsår kan ikke op­ lyses. 28/1 1689 købte hofpræst Hector Gottfried Masius lyststedet. H. G. Masius var en lærd tysk teolog, som storkansler Frederik Ahlefeldt fattede interesse for i begyndelsen af 1680’erne, da han en kort periode prædikede i Set. Pe- tri Kirke og privat holdt forelæsninger på universitetet. Imellem 1682 og 1687 var Masius legationspræst i Paris, men han kaldtes i 1686 til kgl. hofprædikant og til pro­ fessor i teologi ved Københavns universitet. Masius for­ blev som professor i 23 år og fik ved sin lærdom og nid­ kærhed stor betydning for studiet af teologi i landet. Ved lærde skrifter og polemik med europæiske teologer op­ trådte han som forsvarer for den lutherske lære mod katolske og calvinske gejstlige. I sin paristid lagde Ma-