HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

244

Kamma Struwe området, men alligevel er det lykkedes gennem parkan­ læggene at lade lidt af Emdrups tidligere landskabelige skønhed overleve i industrialiseringens og befolkn ings­ tilvækstens tidsalder. Ly s tgården i Emdrup . I tiden me l lem 1661 og 1670 udskiltes den ejendom, der senere fik navnet Emdrupborg, fra Emdrup landsby. I februar 1661 fik Johannes Breme r skøde på Emdrups fire gårde, og han anlagde i Emdrup en have og lod der bygge et hus. Bremer var fra Lübeck og havde været præst ved Mariakirken i Flensborg; da Frederik d. 3. 1648 blev konge, gjorde han Bremer til sin hofprædikant og konfessionarius. Bremer, som hørte til de udpræget tyske elementer i Frederik d. 3.’s omgivelser, beholdt denne stilling til 25/12 1670, da han døde, nogle måne­ der efter han havde holdt ligprædikenen over Frede­ rik d. 3. I årene 1661— 1664 udlagdes store arealer krongods til statens kreditorer, både velstående folk, der havde lånt kongen penge, leverandører og håndværkere, der havde tilgodehavender stående, og embedsmænd, der havde løn til gode; det var som kronens kreditor, hofpræsten i 1661 overtog de fire gårde i Emdrup for 2.858 rdl.1T For resten fortæ lles det, at kongen i 1660, „da souveræ- n iteten var stadfæstet, regalerede Bremer for bevist tje­ neste derved med en karet, som på den tid var usædvan­ ligt, og var den første præstekaret“ — det er jo fristende at tro, at denne nye karet har transporteret magister Bremer uden for byen til hans have. Kronen forbeholdt sig forkøbsret, og Emdrup kom igen i kongens eje. i . mart s 167i fik rigsmarskalk Johan Christoph v . Kö r - bitz af Christian d. 5. skøde på „en plads i Emdrup, hvor afgangne magister Johannes Bremer havde ladet anlægge en have tilligemed bygningerne derpå“, v. Körbitz var fra