HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

172 Jul. M argolinsky ding har afventet sagen udfald, har været i kontakt med rådhuset, hvor man underhånden har orienteret dem om, at den endelige afgørelse ville være afhængig af den stil­ ling, som Det kongelige Sundheds Collegium, „faku lte­ te t“, måtte indtage. I hvert fald er det påfaldende, at „faku ltetet“ allerede på dette tidspunkt kommer ind i billedet, da kancelliet først et par uger senere, den 2. januar, afæsker det en betænkning. Der går nu det me­ ste af en måned, inden der fra Sundhedskollegiet den 30. januar 1808 „ærbødigst meldes: at vi ingenlunde kunne tilraade disse Liigs Forflyttelse, da man har Exempler paa: at Dunsterne af opgravede Liig kunne endog efter en meget lang Tids Forløb, foraarsage sm it­ somme Sygdomme; vi formene derfor: at Liigene bør blive liggende, og skulde de, formedelst Mangel paa Plads eller af andre Aarsager være de jød iske Menigheder i Veien, faaer disse saa at forskaffe sig en nye Kirkegaard paa et andet Sted til fremtidig Afbetiening .........“ Herefter kunne kancelliet med behørig hensyntagen til stadens interesser afslå det ansøgte, og ved skrivelse af 20. februar 1808, hvor der gøres rede for Sundhedskol­ legiets erklæring, „anmoder man tjenstl. velbemeldte Magistrat om behageligen at ville tilkiendegive Vedkom­ mende saadant, hvorhos man dog maa anmode Magistra­ ten om behageligen at ville være Jøderne paa en eller an­ den Maade behjælpelig til at frem skaffe dem om muligt en anden Plads til Begravelses Sted, om de ønske saa­ dant“. Men menigheden ønskede bestemt ikke at opgive sin gamle kirkegård, der allerede på denne tid havde bestået i over 100 år og som man kort i forvejen havde fået ud­ videt under stor bekostning, og sagens negative udfald resulterede derfor i, at det omtalte gitter blev anbragt omkring den plads, hvor englænderne havde begravet de­ res døde.