HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V
Minder fra jødekirkegården i Møllegade 171 meldte Kirkegaard, og da dette deels er imod vores Re ligionslove, og deels disse Engellænders Begravelser har medtaget en gandske ualm indelig og mere end nødven dig Plads af Kirkegaarden (thi de ligge i Længden og Bredden), hvilken har kostet os ikke allene forhen, men endog i de senere Tider til sammes Udvidelse saa betyde ligt, som den høje Magistrat kan bevidne; saa ere vi saa fri underdanigst at anmode det høykongelige Danske Kancelli om ved Høyst sammes Foranstaltning og T il ladelse, at bemeldte afdødede Engelskmænd maatte vor de optagne, og et Sted maatte blive anviist, hvor samme af vedkommende kunde imodtages og jordes. Vi forven te en naadigst Bønhørelse og derom underdanigst bede ........ Allerede den 12. december sender kancelliet ansøgnin gen videre til magistraten: „Hans Kongelige Majestæt vil allernaadigst, at Kiøbenhavns Magistrat over indlagte af giver Erklæring, og snarest mueligt indsender samme herpaa tegnet“. Efter 6 dages forløb foreligger magistratens erklæring, dateret Kjøbenhavns Raadstue den 18. december 1807: ......... Med Hensyn til, at det ansøgte kunde foranledige, at andre Beboere uden for Stadens Porte, i hvis Hauger de Engelske ogsaa skal have begravet deres Døde, ville gjøre lige Begjæring, finde vi ingen Anledning til at ind stille det Ansøgte til Bønhørelse, men sku lle allerunder danigst formene, at Supplicanterne afsides i et Hjørne paa Menighedens Kirkegaard kunne lade henflytte de af de Engelske nedlagte L iig“. Magistratens principielle indstilling til andragendet må være blevet bekendt for menigheden allerede dagen, inden sagen tilbagesendes kancelliet, for det er den 17. december, at Heyman Simonsen skriver sin bemærkning i den gamle protokol. Det tør derfor formodes, at begra velsesselskabets forstandere, der med den største spæn- 12*
Made with FlippingBook