HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Minder fra jødekirkegården i Møllegade 171 meldte Kirkegaard, og da dette deels er imod vores Re­ ligionslove, og deels disse Engellænders Begravelser har medtaget en gandske ualm indelig og mere end nødven­ dig Plads af Kirkegaarden (thi de ligge i Længden og Bredden), hvilken har kostet os ikke allene forhen, men endog i de senere Tider til sammes Udvidelse saa betyde­ ligt, som den høje Magistrat kan bevidne; saa ere vi saa fri underdanigst at anmode det høykongelige Danske Kancelli om ved Høyst sammes Foranstaltning og T il­ ladelse, at bemeldte afdødede Engelskmænd maatte vor­ de optagne, og et Sted maatte blive anviist, hvor samme af vedkommende kunde imodtages og jordes. Vi forven­ te en naadigst Bønhørelse og derom underdanigst bede ........ Allerede den 12. december sender kancelliet ansøgnin­ gen videre til magistraten: „Hans Kongelige Majestæt vil allernaadigst, at Kiøbenhavns Magistrat over indlagte af­ giver Erklæring, og snarest mueligt indsender samme herpaa tegnet“. Efter 6 dages forløb foreligger magistratens erklæring, dateret Kjøbenhavns Raadstue den 18. december 1807: ......... Med Hensyn til, at det ansøgte kunde foranledige, at andre Beboere uden for Stadens Porte, i hvis Hauger de Engelske ogsaa skal have begravet deres Døde, ville gjøre lige Begjæring, finde vi ingen Anledning til at ind­ stille det Ansøgte til Bønhørelse, men sku lle allerunder­ danigst formene, at Supplicanterne afsides i et Hjørne paa Menighedens Kirkegaard kunne lade henflytte de af de Engelske nedlagte L iig“. Magistratens principielle indstilling til andragendet må være blevet bekendt for menigheden allerede dagen, inden sagen tilbagesendes kancelliet, for det er den 17. december, at Heyman Simonsen skriver sin bemærkning i den gamle protokol. Det tør derfor formodes, at begra­ velsesselskabets forstandere, der med den største spæn- 12*