HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

152 Sigurd Jensen nør, hvilket ville sige, at han havde lov til selv at frem­ stille tobaksvarer, men dog mod, at han lod arbejdet ud­ føre under ledelse af en lavsmester. Det oplyses i sagen, at hidtil har kun een anden kombineret tobaksentrepri­ sen med et andet erhverv. Det var en mand ved navn W ille, der tillige var grosserer, formentlig grosserer W il­ liam S. W ille, der boede i Snaregade.8 Han synes at være kommet godt i gang med tobaks­ fabrikationen, og i 1840, da privilegier rent rutinemæs­ sigt skulle fornyes på grund af tronsk iftet året forud, søger også han om fornyelse. Tobaksfaget var heller ikke noget dårligt fag at komme ind i netop i d isse år. For­ bruget steg stærkt. Der var gået mode i tobaksrygning. Tidens toneangivende modeherrer røg cigarer såvel in­ dendørs som på gaden, „Politivennen“ rasede i 1840 over „Cigar-Smøgeriet“, der endog udstrakte sig til smådren­ ge,9 og „Phantasterne“s forfatter Hans Egede Schack fortæller i et efterladt romanbrudstykke om, hvorledes overklasseungdommen hengiver sig til rene cigarorgier.10 Tiden bød egentlig også på så få udskejelsesmuligheder. Men Lemvighs største interesse synes dog at have lig­ get i bearbejdelse af og handel med hør. Havde han ikke i sin tid kunnet blive hørkræmmer, kunne i al fald in ­ gen forhindre ham i at hegle hør, og han fik en virk­ somhed i gang på dette område, hvor han tilsyneladende nogenlunde konstant beskæftigede 4— 5 heglere, til tider helt op til 6, hvilket må betegnes som en forholdsvis stor virksomhed, idet det ikke var almindeligt, at en hørsvin­ ger beskæftigede mere end 2— 3 heglere, og en del af stadens hørkræmmere slog sig i al beskedenhed sammen, en 3— 4 stykker, om at holde een fælles hegler i ar­ bejde.11 Når Lemvigh var i stand til at slå sin forretning så stort op, var en af grundene hans sans for reklame. Han boede som nævnt på hjørnet af Frederiksberggade og