HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

En lavssag fra ca. 1840 151 driftige mand nok at virke med. Den ansås da iøvrigt også for en af de ringeste former for detailhandel. Provst Lemvighs søn og godsejer Svitzers dattersøn havde ikke til hensigt at hensidde hele sit liv som en sølle potte­ handler. Nogen kapital har han åbenbart også haft at virke med, thi i 1827 havde han erhvervet sig ejendom­ men matr. nr. 17 i Vester kvarter, beliggende på hjørnet af Halmtorvet (nu: Rådhuspladsen) og Frederiksberg- gade (senere: Frederiksberggade 29; stedet, hvor nu B.T.- Centralen ligger). Som det vil ses af foranstående bil­ lede, var det ikke en af stadens mest imponerende byg­ ninger, han ejede, men dog en pæn og god ejendom, der i hvert fald sku lle vise sig at have en for Lemvighs er­ hverv ypperlig egnet beliggenhed. Huset købte han af Creditkassen for Husejerne i Kjøbenhavn, der havde overtaget det som ufyldestgjort panthaver — midten af 1820’erne var en tid med knugende kreditnød og deraf følgende talrige fallitter -— og han havde givet 11.500 rdl. sølv for det. Brandforsikringsselskabet og Creditkassen optog prioriteter på henholdsvis 4000 og 6000 rdl. sølv, inens Lemvigh selv lagde en kontant udbetaling på 1500 rdl. sølv på bordet, og det var mange penge i de dage, hvor ellers solide godsejere måtte gå fra gård og gods, blot fordi de ikke kunne skaffe latterligt små be­ løb til betaling af forfaldne forpligtelser. Det var i de år, at penge var en så sjælden vare, at embedsmænd med kasser under sig lod sig friste i et omfang, som næppe nogensinde er set hverken før eller siden. Lemvigh var altså ikke nogen helt ubetydelig småhandlende. Den ene af de varer, som han ville arbejde videre med for at udvide sin forretning, var tobakken. 23. januar 1837 indsendte han til kongen ansøgning om tilladelse til selv at fabrikere tohak, og han synes her navnlig at have tænkt på cigarer. Det lykkes ham at opnå privile­ gium (dat. 11. marts 1837) på at blive tobaksentrepre