HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

50 år H istoriske M eddelelser om København 3 han, skrive artiklerne selv. Oven i købet kunne han fem år efter, at Meddelelserne var sat igang, på bestilling ud­ arbejde en stor, fortræffelig bog København I 8 i 0—57 (1912). Hans efterfølger, rigsarkivar, dr. phil. Axel Lin- vald, der er københavner, har rigtignok om den sagt, at den virker, som er den skrevet af en udenforstående, kun i ringe grad spores det, at byen også dengang var m idt­ punktet for regeringen og nationens åndsliv og bærer af den politiske udvikling. Det er det samme billede af Med­ delelsernes første redaktør, der gives, når Herman Trier i nekrologen over Villads Christensen fortæller, at efter Triers oprindelige forslag skulle tidsskriftet i titlen hedde og dens borgere, men denne tilføjelse skar Villads Chri­ stensen fra i al stilfærdighed. — Trier sagde ikke noget. For Villads Christensen var det ikke i første række ånds­ livet og politikken, der interesserede i historien, og det måtte efter hans mening behandles sam let for sig selv. Midtpunktet for den historiske frem stilling måtte være det arbejdende bysamfund og den jord, det boede på. Menneskene hører med til jorden. Han havde ikke megen respekt for borgeren i gammeldags forstand — med sit borgerbrev, heller ikke for de store nationalliberale, som det officielle København var så stolt af. Da Linvald blev afløst af cand. mag. Fl emmi ng Dahl som Rådstuearki­ vets vogter og herre, dukkede Herman Triers tilføjelse frem igen på tidsskriftets forside. Københavneren Dahl tillagde utvivlsom t borgerskabets medlemmer større krav på opmærksomhed, end lærersønnen fra Nørbæk havde gjort. Under den tredie københavner i stadsarkivarens stol, nuværende rigsarkivar Svend Aakjær, forsvandt bor­ gerne igen fra titlen, skønt de naturligvis hele tiden, også under Villads Christensens ægide, har optrådt talrigt nok i teksten, hvad enhver vil kunne se, når han læser om, hvilke artikler der har stået der. Måske var Villads Christensens skepsis overfor et hi-