HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

2 Arne Sundbo en købmand, hvis moder var kusine til landets store skytspatron Olav den Hellige ( t 1030), men her nåede man først 1922 så vidt, at man kunne grundlægge et års­ skrift. H elsingfors er ikke kommet med endnu. Det var borgerrepræsentationens formand, 1901— 05 tillige formand for folketinget, He rman Trier, som fik Meddelelserne sat i gang, men det blev naturligvis råd- stuearkivaren, som det dengang hed, dr. phil. Villads Christensen, der kom til at opdrage og udvikle det spæde barn. Om han har set på Herman Triers in itiativ med særlig sympati, vides ikke. Det kan tænkes, at han ikke gjorde det. Han havde selv i 11 år fra 1896, så længe han havde været rådstuearkivar, siddet og redigeret de gamle hæderkronede J y ds ke Samli nger, og havde åbenbart ikke følt trang til at oprette noget lignende for København. Men han gik altså med. Da der i Herman Triers sk ik ­ kelse kom en gennem flere slægtled inkarneret køben­ havner og foreslog at give hovedstaden det samme, som de h istoriske årbøger bragte ude i landet, har Villads Christensen u tvivlsom t glædet sig over, at nu kunne han sprede historiens skatte også på brostenene. Thi han var den fødte historiker, inderst inde fuld af begejstring for historieskrivn ing, men han har haft sine tvivl om, hvor­ vidt værket ville lykkes, og har tænkt i sit stille sind, at historie havde københavnerne ingen sans for. Det snævre forhold til jorden og dermed til fortiden, som ef­ ter hans opfattelse måtte være betingelsen herfor, og som prægede V illads Christensen selv fra barndommen i Nørbæk, 7— 8 km syd for Hobro, mente han ikke at have mærket meget til i København. Men han satte i hvert fald stor energi ind på at løse den opgave, Herman Trier — og kommunalbestyrelsen — lagde på ham. Han leverede en stor del af tid sskriftets artikler. Senere — fortæ lles det *— sagde han, når han hørte om redaktører, der havde vanskeligt ved at få stof, at de sku lle gøre som