HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

9 6 Frank Jørgensen gengangere alle er liberale, må de kredse, der har stået bag dem i foreningerne, også i det store hele have sym ­ patiseret med dem i politisk henseende. For de konserva­ tive og neutrale er det desuden også ofte de rent faglige sammenslutninger (lærde selskaber o. I.), der tæller i statistikken. Det er især i tredivernes slutningstid, at denne liberale overvægt træder frem i foreningslivet, således også i mere videnskabeligt prægede foreninger som Samfundet til den danske Litteraturs Fremme. For en del hænger det naturligvis sammen med, at akademikerstanden og især de yngre i ret høj grad hældede mod liberale ansku­ elser, og de ledende liberale, som for eks. Lehmann, Clau­ sen og Schouw, kunne derfor ikke undgå at trænge frem næsten overalt. Foreningernes love kan i mange tilfæ lde influere på den sociale sammensætning. Stort set kan man her skel­ ne mellem åbne og lukkede selskaber. I de lukkede sel­ skaber kan som regel ingen optages uden proponering af eet eller to medlemmer og derpå følgende ballotering. I tyverne og tredivernes begyndelse var denne indmeldel­ sesmetode enerådende; men da sådanne samm enslutnin­ ger begyndte at opstå, hvor formålets eventuelle opnåelse afhang af det antal medlemmer, der tilsluttede sig, frem­ kom også åbne selskaber. Andre ting har imidlertid også været afgørende, og et par eksempler vil vise dette. Trykkefrihedsselskabet var et åbent selskab, mens den omtrent samtidigt stiftede Læseforening var et lukket. Den slesvigske undervisningsforening var et åbent sel­ skab, mens Det skandinaviske Selskab var et lukket. In­ dustriforeningen var ligeledes et lukket selskab. Her ses skellet tydeligt, idet de to åbne selskaber er samm enslut­ ninger uden regelmæssige møder og sammenkomster. Denne ballotering eller alm indelige votering ved ind