HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

8 8 Frank Jørgensen I 1839— 40 stillede de liberale store forventninger til den kommende tid og regnede med, at regeringen ville indtage en imødekommende holdning overfor de mange konstitutionsønsker. Efterhånden som tiden gik, og op­ positionen ikke gav det ønskede resultat, kunne den poli­ tiske interesse ikke holdes ved lige, og dette kunne igen ikke undgå at påvirke foreningerne. Den kreds af mennesker, der dannede foreningernes publikum , var ikke stor, og da der i begyndelsen af fyr­ rerne fremkom en ikke ringe mængde foreninger, kunne de ikke alle bevare et højt medlemstal endsige gå frem. Konkurrencen blev let for hård.218 Da tillige den økonom iske krise kom, forstærkede den nedgangen og fik mange blandt m iddelstanden til at vende sig bort fra liberalismen. Uden for København var til gengæld den politiske interesse i stærk vækst, hvad der resulterede i Bondevenneselskabets dannelse i 1845 og landkommunalforeningerne. DEN SOCIALE SAMMENSÆTNING. Det var kun en begrænset del af den københavnske befolkning, der var foreningsmedlemmer. Omtrent halv­ delen omfattende svende, arbejdere, tyende o. 1. stod næ­ sten helt udenfor. Akademikere, industri- og handels­ standen, håndværksmestrene dominerede foreningslivet. Indenfor de forskellige foreninger er der im idlertid så store forskelle i den sociale sammensætning, at det ikke er berettiget at betragte dem under et. En gruppering efter formål kan have en vis berettigelse, idet en sådan inddeling ofte, men ikke altid, nogenlunde falder sam ­ men med en inddeling efter erhverv. Helt for sig står de lærde selskaber, der næsten ude­ lukkende består af akademikere, herunder igen profes­ sorer og enkelte højere embedsmænd. Godsejere kan også