HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_V

Københavnske foreninger 1820 til 1848 87 Lindberg var primus motor i foreningen, og da han i begyndelsen af 1844 endelig fik et præstekald på Falster, ophørte den med at eksistere. Medlemmerne i central­ komiteen agtede ikke at fortsætte de folkelige møder, og håndværksmestrene magtede det ikke.Desuden havde for­ eningen indtil da ikke haft held til at drage interessen bort fra nationalliberalismen. Tiden fra 1839 til 1848 danner en epoke i den politi­ ske udvikling; et tidsrum, hvor politisk opposition af­ løser det foregående tiårs vågnende politiske interesse. Indenfor foreningerne sætter denne udvikling sig også spor, og det er også muligt her at fastlægge et skel, der omtrent falder sammen med det andet. En oplysende virksomhed bliver afløst af eller suppleret med en poli­ tisk tendens, der klart står i modsætning til det enevæl­ dige styre. Hertil kommer interessen for danskheden i Slesvig og skandinavismen, to meget nær sammenknyt­ tede begreber. Den slesvigske undervisningsforening og Det skandinaviske Selskab dannedes omtrent samtidigt, og det var næsten de samme personer, der sad i besty­ relserne. I Lehmanns ridehustale træder de yngre libe­ rales ønsker med skandinavismen klart frem. Den økonom iske opgang, der begynder omkring 1830, skaber politisk interesse navnlig blandt de mere velstil­ lede og akademikerne. Industriforeningen er det sted, hvor denne borgerstand søger at modvirke de snærende lavsbånd. Så længe den økonom iske opgang vedvarer, så længe er liberalismen en betydende faktor indenfor denne forening, men da nedgangen sætter ind, tager rent faglige spørgsmål overhånd. Imidlertid findes en vis mangel på interesse i mange foreninger, allerede inden krisen begynder, og der må derfor findes andre årsager til denne stagnation end økonom iske faktorer. Her skal nævnes to ting, der afgjort har indvirket på forenings­ livet.