HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

D et k ø b e n h a v n s k e H o lly w o o d Amager“ og „E lverhøj“, gode intentioner til trods, seg­ nede for kritikernes le og publikums ligegyldighed. I en artikel for aar og dag siden skriver Jørgen Bast noget, der er værd at lytte til ogsaa i dag. Han taler om den provinsielle danske film — saadan som den demon­ strerer sig i talefilmens tidsalder — modsat i stum fil­ mens, hvor vi ejede noget af verdensvej ret. — Der staar: Dørene til verdensmarkedet kan de kun undtagelsesvis presse op. Og videre: Jeg tror simpelthen, at dansk film er blevet mere provinsiel end dengang. I al simpelhed, bevares, havde de mænd, der lavede film i glanstiden, en antydning af verdensmentaliteten, der kunne tilfreds­ stille i New York som i Moskva, i Budapest som i Cape town, mens man i dag hygger sig i en hjem stavnsm en­ talitet, der udenfor landets grænser kan virke direkte komisk, selv hvor vi tror, vi er gribende. Han slutter: I stedet for at latterliggøre de gamle film s naivitet skulle man lede efter det, der rakte ud over Bavelse-opfattelsen. og saa lade det stryge som en frisk vind ind i den lam- mende provinsialisme. Saa kunne det være, at man fandt udgangspunktet for et nyt fremstød mod det større marked. — Store opgaver ligger og venter paa deres tilblivelse -— man skylder vel at præstere baade en film om Niels Finsen og Johanne Luise Heiberg —- men naar planerne ikke er blevet til mere end notitser i pressen, er det nok frygten for økonom iske massakrer, der bærer skylden. Man synes ogsaa, Herman Bang burde være paa reper­ toiret, nu hans 100 aars dag stunder til. Man maa vel iøvrigt erindre sig René Clairs ord: „hvert minut maa man tænke paa at naa ud til m illionerne — “, og vide, at for filmens ledende mænd er der noget, der hedder at gaa paa kompromis. Alligevel er det saare indlysende, at dansk film ikke bare har en drift imod højere horisonter,