HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_IV

6 8 6 A rn o ld H e n d in g mert (i Thit Jensens „Det brændende spørgsmaal“ ) — o.s.v. — o.s.v. Mon noget menneske tør paatage sig at udpege 10 eller 12 danske talefilm som værende klimax? Det maa betvivles. Hvis man henvender sig til dagbladenes kriti­ kere, det vil sige, søger at tage et vue over samtlige an­ meldelser gennem 25 aar — ja, da vil man møde en uensar te thed i mange, maaske de fleste af dom safsigel­ serne. Og hvordan kan det være andet? I sit foredrag i 1936 i Studenterforeningen siger dr. phil. Frederik Schyberg bl. a.: Man skal ikke staa tole­ rant overfor al kunstydelse, thi da var man ikke kritiker, og med kravene til kunst kan der ikke gaas paa akkord. Men man skal respektere hver genre for sig og bedømme den efter dens egne og ikke sine private maal. Ikke en­ hver elsker af kunst, sagde allerede Lessing, er ogsaa kender af kunst, ikke enhver, der føler en enkelt præ­ stations skønhed, en enkelt skuespillers rigtige spil, kan ogsaa bedømme alle andres værdi. Den, der har en en­ sidig smag, har ingen smag, men er ofte desto mere partisk. En film , f. eks. „Op med lille Martha“, om hvil­ ken det i en overskrift hed: Dansk film skraber bunden, blev et kassestykke, vel især takket være Helge Kjærulff- Schmidt, og ofte var det vel solister — som f. eks. Poul Reichhardt — der bar ellers tvivlsomme optrin til sukces, og naar det om „Vredens dag“, ved dens premiere i 1943, hed, at tempoet tog livet af „Vredens dag“, saa vandt den frem, fordi den, som der blev skrevet, i ondt og godt var et udtryk for en betydelig personlighed. Der var saa dem, der fandt Tharnæs-filmen „To, som elsker h inanden“ drivende sentimental — men Henry H ellssen noterede: Hele landet vil tale om den usandsyn ligt dejlige Bodil Kjer, og rygtet om hendes skønhed vil flagre ud over verden. — Men oplagte emner som „En søndag paa