HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Joachim udi Pustervig 6 3 7 Gebyhret erlagt i Tredie Vidnekammer med 3 R. 43 S. Sølv, er tre Rigsbankdaler tre og fyrgetyve Skilling Sølv. Ved denne vidneafhøring undrer man sig over, at Phisters sagfører, prokurator Lange, ikke optrådte mere energisk. Det skulde synes let for ham at konstatere, om hans klient var indflyttet på det omtalte tidspunkt, da han her blot havde behøvet at føre en flyttemand eller en husbeboer som vidne. Det vilde også have været rime­ ligt, om Lange var gået konsul Garrigues på klingen særlig med hensyn til, hvorvidt de ord: „Naa, godt“ var faldet fra konsulen eller ikke. Det er muligt, at Lange har rettet nogle spørgsmål til Garrigues, men i så fald er der ikke taget noget protokollat, for der findes intet derom mellem sagens akter. Vi har kun Garrigues be­ nægtelse gennem referater dertil, og det siger ikke meget. Som sagen lå, må det vel siges, at Phisters mundtlige opsigelse, uanset at den bekræftedes af to vidner, van­ skeligt i rettens øjne kunde omstøde den i lejekontrakten stipulerede 2-års opsigelsesfrist, men Lange kunde i det mindste have rejst krav om erstatning for det kontrakt­ brud, der klart forelå fra husværtens side ved ikke at stille lejligheden til fuldkommen disposition for lejeren på den berammede indflytningsdag. Retten har muligvis skønnet, at Garrigues ikke selv kunde komme ind i den lejlighed, han havde lejet, og har så holdt ham sagesløs under force majeure, men man har lidt vanskeligt ved at forstå, at dette moment skulde kunne prækludere et erstatningskrav fra Phister. Konsulens sagførere Hansteen og Meldola var yderst energiske i skriftvekslingen, og det indlæg, firmaet mødte med den 2. marts 1840, betegner ikke blot en kraftig imødegaaelse af sagsøgerens argumenter, men giver også en omfattende fremstilling af alt det forefaldne. Man må erkende, at Meldola og hans chef Hansteen optrådte som en veritabel „djævlens advokat“, der vendte og drejede