HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

554 Otto Mackeprang på prent. Det sidste led i denne betegnelse stammer fra Valdemar Atterdag, der til sin titel føjede „Goternes konge“ (rex Gothorum), efter at han 1361 havde erobret Gotland. Forinden havde titelen alene været „Daners og Venders konge“ (Danorum Sclavorumque rex ) .4 Gothersgade-navnet opstod i 1660’erne.5 Af en-— forhå­ bentlig ikke helt uforståelig — grund var vi på den tid her i landet ikke ju st venlig stemte overfor svenskerne. Og da først slet ikke i København. Så tanken om, at vi dengang sku lle have ønsket at hædre vore nu så kære nabofrænder ved at opkalde en gade direkte efter dem, kan man trygt se bort fra. Dette være sagt uden nogen som helst brod. Efter nu gængs sprogskik sku lle det omhandlede gade­ navn udtales „Go’tersgade“ med stød. Men sådan forhol­ der det sig som bekendt ikke. Den hævdvundne folkelige udtale er „Gottersgade“ uden stød, hvilket nu og da for­ leder børn til at tro, at gaden specielt udmærker sig ved forretninger med bolcher og andre lækkerier, som falder ind under begrebet godter. Er det end kedeligt på den måde at være med til at sku ffe børn, skal man alligevel ikke kvie sig ved fortsat at bruge den folkelige udtale­ form. Thi den er h istorisk h jem let og for så vidt fuldtud korrekt. Så langt tilbage som i et skøde af 13. april 1664 beteg­ nes gaden her som „Gottersgade“. Og grundtakstmatri- kulen af 1668 har den tilsvarende betegnelse ,,G otter[s]- gaadenn“. Samme karakteristiske udtaleform går stadig igen, selv i Danske Kancellis sjæ llandske tegneiser, og træffes endog en enkelt gang i kancelliets endnu mere officielle protokolrække: Sjæ llandske registre (20. okto­ ber 1683), som dog i alm indelighed har stavemåden Go- thersgade, hvilken stavemåde i øvrigt tid ligst forekommer i de sjæ llandske tegneiser 10. november 1681. I Køben­ havns diplomatarium findes denne officielle form ellers