HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

516 F rits Heide Blandt de anmeldte Fordringer i Boet var ogsaa en fra Lass; den lød paa godt 135 Rd. og vedrørte hans personlige Forhold. Naar man tager i Betragtning, at han var antaget paa saa beskedne Betingelser som 1 Rd. om Dagen og fri Station, maa man undres over, at hans For­ dring kunde blive saa stor, særligt da han jo var Tardinis gode Ven; men det er vel igen den gamle Historie om de daarligste Sko til Smedens Hest og Skomagerens Kone. En Del af Fordringen skrev sig ganske rigtigt fra den ene daglige Rigsdaler, som Prokurator Kraft med Iver bestred ham Retten til ud fra det Argument, at han her­ om ikke havde nogen skriftlig Aftale med Tardini; men da Lass havde forelagt Skifteretten en udførlig Redegø­ relse for sit Samkvem med den nødstedte Luftskipper i Stockholm, tabte Capozzis juridiske Vaabendrager denne Sag med Glans. Den anden Del af nævnte Fordring skrev sig fra Madspørgsmaalet. Da Lass, efter at Tardinis Op­ stigninger i Tivoli var hørt op, fandt det meget upraktisk at løbe ind i Tivoli tre Gange om Dagen for at spise, havde han selv sørget for sine Morgen- og Aftensmaal- tider; dem mente han sig nu berettiget til at faa godt­ gjort af Capozzi gennem Boet med 2 Mk. om Dagen. Her­ over rasede naturligvis denne sidste og svor paa, at han ikke betalte en Skilling tilbage, da han ikke var ansvar­ lig for, om den Herre vilde spise hans gode Mad eller ikke. Skifteretten saa dog anderledes paa den Sag, og Lass fik alle sine Penge. Under Hujen og Skrigen skete det samme med Ballonskræder Haack og den svenske Arbejdsmand, der blot forlangte at blive sendt hjem til Stockholm. Ulige værre gik det Tardinis „anerkjendte Hustru“. Selvfølgelig havde hun straks indgivet sit Arvekrav, bi­ lagt med den blaa Veksel, til Skifteretten. Hendes Krav gik ud paa, at hun som Tardinis anden retmæssige Hu­ stru fik Halvdelen af Boet tillagt, og at hendes Barn