HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini

515

Gondolen im ellem Himmel og Hav Ligner en vingeskudt Fugl, Som flagrer hen over den Og ængstelig søger et Skjul. Saa Aanden paa Tankens vaade Grav Svim ler og daler i Hast; Ak, Idealets Høide vi ei, Kunne holde i Længden fast. See! Fuglen stedse gaar mere lavt, Vingen fast Havfladen naaer; Tardini sam ler sin sidste Kraft, Udi Bønnen Styrke han faaer „Har jeg fristet Dig, saa tilgiv, o Gud! Lad mig døe i fremmede Hav! dristige Vei

Men m it skyldfri Barn frie Du ud, Fra Afgrundens aabnede Grav!“ Saa talt — og et Spring — og i Dybet han sank, Og drak Døden i Bølgernes Favn; Medens Luftbaaden fløi, lettet og rank — Med hans Kjære til frelsende Havn. * 0 , Tidsaand! Dig see paa Tardini i S p eil! Naar Du seiler for høi en Sø. Frist ikke Gud! men reeb Dine Seil, Paa Luftseilads let Du kanst døe. 5.

Og sluttelig meddelte en Annonce den 1. November: „Luftseileren Joseph Tardini med flere nye Kunstgjen- stande er opstillet i Vox-Cabinettet i Frederiksbergallee Nr. 1“. Stort højere op paa Berømmelsens Tinde naaede kun de færreste i hine Dages København. Kun ét stod endnu tilbage; men det var til Gengæld ogsaa det vanskeligste, nemlig Boets skifteretlige Be­ handling. At Publikums medfølende Indstilling overfor Annetta og hendes Barn ikke havde gjort Forholdet mel­ lem Capozzi paa den ene Side og Tardinis „anerkjendte Hustru“ og hendes Barn samt Lass paa den anden bli­ dere, behøver næppe nogen yderligere Understregning. Capozzi svor dem en sviende Hævn, og da det, der sved stærkest paa ham selv, var af økonomisk Art, satte han alt ind paa at skade dem mest muligt paa dette, heller ikke for dem uvæsentlige Punkt.