HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Luftskipperen Joseph Tardini 487 Veien gik over Amager, og i en anseelig Høide saaes Øresund og en Deel af Sverrigs Kyst; Solen beskinnede Sjælland og forhindrede Udsigten ad denne Side. Her begyndte Luftskibet at dale, den lette Luft trængte ind og uddrev Gassen. For at forhindre Ballonens Spænding, blev Ventilen aabnet, og al Ballast udkastet, hvorved den under Omdreininger hævede sig Nord for Saltholmen til det Høieste paa hele Reisen. Thennometret viste S1/^ Grad Reaumur (IIM j Grader lavere end paa Tivoli), og Udsigten var overordentlig viid. Solen var nemlig gaaet ned. Man saae bedst Vandene; de vare sølvhvide Figu­ rer mellem de mørkegraa Landstrækninger; mod Nord saaes hele Sundet til Kulien, mod Vest Roeskilde Fjord, flere mindre Søer og Kjøgebugt, og mod Syd Sundet forbi Falsterborev. Retningen var stik østlig. Da Saltholmen var passeret, begyndte den anden Dalen, der ikke var saa dyb som den første. Et stort Stykke Lærred blev skaaret over og Halvdelen kastet ud, senere det andet Stykke. Drikkevarerne gik samme Vei, Flaskerne pebe i Luften, to sprang med et Knald, inden de naaede Van­ det. Tougene bleve forkortede og Stumperne tilligemed Spisevarerne udkastede. Ballonen steg atter, og for tredie Gang nøde de Reisende den skjønne Udsigt, haabende at naae Sverrig, da Retningen var nordøstlig lige imod Barsebæk. Uagtet alle disse Anstrengelser var det ikke muligt at naae Land; det var blikstille, Atmosphæren saa let, at den uddrev Gassen. Skibet dalede indtil 20 Alen over Vandspeilet. Dette var en svensk Miil fra Land. Tre svenske Baade kom tilsyne, og man ventede Hjelp. En af Hr. Tardini construeret Slæber, et fiirkantet Bræt, beklædt med Kork paa den ene Side, gjorde sin Prøve som et Middel til at holde sig oven Vande et Qvarteers Tid; Baadene kom nærmere, bleve anraabte, tilbudne Penge, forsikkrede om, at der var ingen Fare, at det var Skibbrud; men de svarede ikke. Tilsidst da Luftskibet