HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

424 Torben Krogh kommer i klaverudtogene til andre af Galeottis værker. Der er nu imidlertid ved et tilfælde bevaret et storartet supplement til dette materiale i nogle haandskrevne blade med den mærkelige titel: „Anmærkninger i henseende til Relativet[!] i Balletterne“. De bærer aarstallet 1820 og er rimeligvis revet ud af en protokol. Som saa mange af Det kgl. Teaters arkivalier havnede ogsaa dette be­ skedne hefte hos rekvisitøren og anvendtes paa scenen, naar der var brug for gamle papirer, f. eks. i sidste akt af „Den politiske Kandestøber“, hvor Mester Herman til sin store fortvivlelse er ved at drukne i papirsbunkerne. Sammen med en række andre værdifulde dokumenter blev ogsaa disse blade reddede og er nu omhyggeligt be­ varede i teatrets bibliotek. Deres indhold skyldes ballet­ regissør Hans Carl Jørgen Fredstrup, der 1799 blev danseelev ved teatret, og som i oktober 1852 tog sin af­ sked efter 53 aars trofast gerning i Terpsichores tjeneste. Han havde da, baade som en fortræffelig mimiker og udmærket regissør, oplevet balletten i de to gyldne pe­ rioder under Galeotti og August Bournonville.1 Det er ganske tydeligt at se, hvorfor Fredstrup, fra hvis haand der eksisterer adskillige skrivelser og proto­ koller, har efterladt sig de omtalte blade. I 1816 døde den 83-aarige Galeotti, og i den umiddelbart følgende forfaldsperiode var hovedattraktionerne stadig den dybt savnede mesters værker, som man pietetsfuldt søgte at bevare i helt den samme form, han selv en gang for alle havde givet dem. Det var derfor det sikreste nøjagtigt at opskrive gangen i de mere komplicerede scener, for der kunne jo let gaa noget i glemme, og det er netop ud fra de forudsætninger, Fredstrups scenarium maa bedøm­ mes. Aabenbart blev dog den nidkære regissør kun fær­ dig med „Lagertha“, for derefter følger der et ganske kort brudstykke af Galeottis sidste og ikke videre vel­ lykkede ballet „Macbeth“, og endelig nogle ubeskrevne