HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
424 Torben Krogh kommer i klaverudtogene til andre af Galeottis værker. Der er nu imidlertid ved et tilfælde bevaret et storartet supplement til dette materiale i nogle haandskrevne blade med den mærkelige titel: „Anmærkninger i henseende til Relativet[!] i Balletterne“. De bærer aarstallet 1820 og er rimeligvis revet ud af en protokol. Som saa mange af Det kgl. Teaters arkivalier havnede ogsaa dette be skedne hefte hos rekvisitøren og anvendtes paa scenen, naar der var brug for gamle papirer, f. eks. i sidste akt af „Den politiske Kandestøber“, hvor Mester Herman til sin store fortvivlelse er ved at drukne i papirsbunkerne. Sammen med en række andre værdifulde dokumenter blev ogsaa disse blade reddede og er nu omhyggeligt be varede i teatrets bibliotek. Deres indhold skyldes ballet regissør Hans Carl Jørgen Fredstrup, der 1799 blev danseelev ved teatret, og som i oktober 1852 tog sin af sked efter 53 aars trofast gerning i Terpsichores tjeneste. Han havde da, baade som en fortræffelig mimiker og udmærket regissør, oplevet balletten i de to gyldne pe rioder under Galeotti og August Bournonville.1 Det er ganske tydeligt at se, hvorfor Fredstrup, fra hvis haand der eksisterer adskillige skrivelser og proto koller, har efterladt sig de omtalte blade. I 1816 døde den 83-aarige Galeotti, og i den umiddelbart følgende forfaldsperiode var hovedattraktionerne stadig den dybt savnede mesters værker, som man pietetsfuldt søgte at bevare i helt den samme form, han selv en gang for alle havde givet dem. Det var derfor det sikreste nøjagtigt at opskrive gangen i de mere komplicerede scener, for der kunne jo let gaa noget i glemme, og det er netop ud fra de forudsætninger, Fredstrups scenarium maa bedøm mes. Aabenbart blev dog den nidkære regissør kun fær dig med „Lagertha“, for derefter følger der et ganske kort brudstykke af Galeottis sidste og ikke videre vel lykkede ballet „Macbeth“, og endelig nogle ubeskrevne
Made with FlippingBook