HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 337 1640’rne var relativt fattige på epidemier. Den eneste betydeligere var en tyfus- eller dysenteriepidemi, der kom i Torstenson-krigens kølvand og nåede København i slu t­ ningen af 1644.218 Hvorvidt denne sygdom fik større ud­ bredelse i tugthuset, kan ikke ses. Anstaltens dødetal er for 1640’rne ukomplette, men måske er det et fingerpeg om epidemien, når nettoafgangstallet, der er udregnet ved hjælp af variationerne i de ugentlige kostmandtal, ved denne tid er noget større end normalt .219 Når der ses bort fra denne epidemi, om hvis virkninger i anstalten vi altså intet bestemt kan sige, kommer alle københavnske epidemier ind i tugthuset, hvor de forretter et forrygende hærværk. Alle forsøg på at afværge sygdommen var på forhånd dømt til at m islykkes, fordi man ikke i pesttider sørgede for en fuldstændig isolation. En sådan forholds­ regel havde været mulig. Amsterdamtugthuset gennem­ førte under den store pest 1602—03 en så omhyggelig isolation, at pesten overhovedet ikke nåede ind i an­ stalten .220 Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig de for­ færdelige forhold i anstalten under epidemierne. Ikke sjældent lå 70— 80 børn syge samtidigt, og syge-tallet kunne endda være langt højere. Maxiinum nåedes 12. de­ cember 1630 med 148 syge i selve anstalten .221 En stor bedring var det utvivlsomt, da der i 1634 indrettedes plads til syge børnehuslemmer i bådsmændenes sygehus på GI. Mønt. Det fremgår af regnskaberne, at dette syge­ hus normalt havde 30— 60 patienter fra børnehuset. I pestperioder var det dog kun en stakket hjælp. Under 1639-epidemien var der således på et tidspunkt indlagt 40 børn på bådsmandssygehuset, medens der i selve an­ stalten lå 120 syge. Tugthuset havde langt fra personale nok til at pleje så mange. Patienterne må være blevet forsømt på det grusomste og den almindelige urenlighed