HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III
336 Olaf Olsen har fået bevilget et ekstra par sko. I den følgende tid måtte der ofte udleveres ekstra sko til ligbærerne, og da epidemierne i foråret 1632 endelig havde raset ud, var ialt 621 børnehuslemmer — næsten halvanden gang an staltens mandtal ved pestens begyndelse i 1629 — faldet som ofre for dem. Kun en jævn og konstant tilgang selv i de værste pestperioder reddede tugthuset fra at blive helt udtømt. Efter kun et års forløb vendte sygdommen tilbage. 12. oktober 1633 fik Povl Badskærsvend tildelt et par støvler for bedre at kunne besøge de syge børn med medicin årle og silde udi blodsot, og ved regnskabsårets slutning kunne graveren præsentere en regning for 122 grave. Om denne epidemi gælder det, at den hærgede langt vold sommere i tugthuset end i København i øvrigt, og den følgende epidemi, der udbrød i 1636, var, så vidt det kan skønnes, en intern syge i tug thu set .216 Hvor mange der døde ved denne lejlighed, kan ikke ses, thi kort før jul 1636 dukkede pesten atter op i København 217 og dermed i tugthuset, og ved regnskabsårets slutning var der an vendt ligklæder til 163 drenge og piger. I det følgende år — 1637-38 — gjorde døden sin stør ste samlede høst i tugthuset. I løbet af året blev der udle veret liglagener til 324 drenge og pigebørn, „som im id lertid der udi huset ved døden er afgangen udi pestens grasserende tider“. Over halvdelen af lemmerne var døde på ganske få måneder. Året efter faldt anstalten nogenlunde tilbage til nor male tilstande — hvis pestens udeblivelse da overhovedet kan kaldes normal — og det store befolkningstab udlig nedes, ikke m indst ved hjælp af store udskrivninger af børn. 1639 hærgede en epidemi af ukendt karakter im id lertid atter i børnehuset, hvor over 100 lemmer døde. Det øvrige København synes derimod at være gået fri denne gang.
Made with FlippingBook