HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Olaf Olsen LIVET I TUGT- OG BØRNEHUSET.

310

Tugthuset optog en ikke ubetydelig plads i Christian IV’s København. Fra Gråbrødretorv strakte det anselige kompleks med sine 14 bygninger sig helt til H elligånds­ kirken. Mere end en tønde land midt i byens hjerte lå bag anstaltens mure. Planen på side 311 viser tugt- og børnehuset, som det så ud ved salget 1650. Den bygger i alt væsentlig på op­ lysninger i skødet .146 Da tugthuskomp lekset ikke under­ kastedes nogen væsentlig ændring siden begyndelsen af tyverne, ville en plan fra f. eks. 1625 have haft omtrent samme udseende — kun ville bygningernes anvendelse i mange tilfæ lde have været en anden, ikke m indst fordi børnehusets pigeafdeling, der nedlagdes 1641, endnu i 1625 spillede en betydelig rolle. Et inventarium for tugt- og børnehuset fra 1625147 optager ialt 70 rum, af hvilke de 22 var vinkler eller værksteder. Selv om det ikke er muligt at lokalisere de enkelte kamre og vinkler, er nogle hovedtræk dog sikre. Således var kvinderne og pigerne, hvis håndværk ikke krævede så megen plads, sam let i bygningerne nærmest Helligåndskirken, og det ligger nær at antage, at den gam le rektangulære klostergård var pigernes gård, mens den større gårdsplads ved tugthusets egen kirke ( 6 ) var forbeholdt drengene. De voksne mandlige fanger holdt til i gården ved garveriet (fra 1633 hampemølle) (16 ). Tugthuskvinderne kan muligvis have haft gård sammen med pigerne, men da man stræbte efter at holde de enkelte „huse“ strengt ad­ sk ilte ,148 er det rimeligt at tro, at den lille indgærdede plads ( 1 0 ), der kan have haft direkte forbindelse til kvindfolkets hus ( 1 2 ), er indrettet til tugthuskvindernes brug. I hvert fald svarer de 4 gårdspladser — 2 små og 2 store — godt til anstaltens struktur: to mindre af­ delinger for voksne (tug thu set), og to større for børn (børn ehu set).