HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 309 berg kun har fundet frem til knapt halvdelen af de mere end 2300 dødsfald, der er opført i regnskaberne. Ved at uddrage variationerne i kostlisternes belæg­ ningslister uge for uge og sammenregne de herved frem­ komne tal, der udtrykker den ugentlige nettotilgang eller -afgang, kan vi komme det totale fangetal betydeligt nærmere. Foretages en sådan beregning for årene 1621— 1649, for hvilket tidsrum kostlisterne er bevarede, når vi tallet 3755 (tabel 2 og 3 ). Dette tal repræsenterer selvsagt et absolut minimum, og det kan på grundlag heraf skønsvis anslås, at det reale fangetal for denne periode var 4500— 5000. For tidsrummet 1605— 1619 gør de sparsomme oplysninger enhver vurdering vanskelig. Det er dog muligt ved hjælp af regnskaberne (tøjlister, begravelser etc.) at „identificere“ ca. 450 forskellige lem­ mer, og der kan regnes med, at der gennemsnitlig var 125— 150 fanger i anstalten. Dette sandsynliggør for de 15 år et sam let fangetal på 700— 1000. Sammenholdes disse tal med de oplysninger om voksne rnænd og kvinder i tugthuset, der er givet ovenfor, vil det ses, at kun en ganske ringe del af lemmerne var voksne — højst 1000 af ialt 5500— 6000. Med al tydelig­ hed viser dette, hvor langt tugthuset i tidens løb fjer­ nede sig fra sit udgangspunkt som optagelsesanstalt for voksne løsgængere. Denne udvikling, der i begyndelsen fremmedes af driftsøkonom iske hensyn, fra 1620 tillige af merkantilistiske planer, medførte dog ikke nogen kompromittering af den sociale ide, der var en af tugt­ husets grundpiller. Tværtimod. I hvert af de børn, der indsattes i børnehuset, var der en potentiel løsgænger, og medens det nok var problematisk, om et tugthusop­ hold kunne vende en voksen løsgænger til det bedre, var der større muligheder for at opdrage og uddanne bør­ nene til hæderlige håndværkere.