HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Olaf Olsen

29(5

om at pågribe 20 af de børn, der løb om og tiggede i gaderne, og aflevere dem i tug thu set .106 Det var, som om disse udskrivninger havde sat en pro­ ces igang, som derefter forløb ganske af sig selv, uden at kancelliet behøvede at tage affære. Først i 1633 fore­ kom der påny direkte udskrivninger af børn, men allige­ vel havde børnehuset i de mellem liggende år haft en til­ gang på ialt m indst 2000 børn, og belægningstallet havde varieret mellem 370 og 745 .107 D isse tal viser tydeligt, at købstæderne og lensmændene ikke mere behøvede at blive mindet om børnehusets eksistens, men på eget in i­ tiativ indsendte børn til anstalten i tilstrækkeligt antal. Fra hele børnehusets levetid kendes kun 10 udskriv­ ninger. Af disse faldt de 4 i 1620— 21, medens resten var fordelt over årene 1633— 39. Grunden til 30’ernes ud­ skrivninger var vistnok den, at de mange voldsomme epidemier havde forstyrret den normale balance mellem indsendelser og afgang. I 1633 blev der ialt udskrevet 30— 40 fattige drenge fra forskellige len .108 Men mere fulgte efter. 11. februar 1634 anmodede kongen rente­ mestrene om at få meddelt, hvor mange børn der fattedes i børnehuset ,109 og så snart de ønskede oplysninger var frem skaffet, gik der brev til borgemestre og råd i Århus om at samle 50 drenge, der godvilligt ville begive sig til tug thu set .110 De to største udskrivninger i 30’erne fandt sted i 1638 og 1639 og omfattede henholdsvis 152 og 160 børn .111 Baggrunden for disse var den store pest 1637, der ikke uden grund kaldtes „barnedøden “ ,112 thi på få måneder bortrev den 324 personer i børnehuset — halvdelen af anstaltens lemmer. Medens det ved tidligere udskrivn in­ ger ofte var pointeret, at kongen helst så, at han fik dem, der fulgte godvilligt med ,113 så var det denne gang så magtpåliggende at få hu llet fyldt, at det ved udskrivnin­ gen 1638 siges til hver lensmand, at „såfremt de (bør