HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

2 6 2 Olaf Olsen I modsætning til de usle og fattige engelske tugthuse og den helt nye anstalt i Lübeck var tugthusene i Am­ sterdam trods deres unge alder allerede europæisk kendte og beundrede. Det må derfor betragtes som mest sandsynligt, at det er fra disse anstalter, at Christian IV i 1605 hentede inspirationen til selv at grundlægge et tugthus. Det er typisk for den virkelystne danske monark, at det nederlandske forbillede ikke kopieredes uden videre, men omformedes på en sådan måde, at kongen selv til stadighed kunne have hånd i hanke med anstaltens drift. Et sådant in itiativ var ikke sædvanligt ved tugthusop­ rettelser. De mange tugthuse, der skød op i Tyskland i første halvdel af det 17. århundrede, var næsten alle fuldtro kopier af det amsterdamske og tilpassedes først efterhånden den stedlige sociale og økonom iske struk­ tur.10 Men også den danske anstalt blev efterlignet. Det „tukt- och barnhus“, der oprettedes i Stockholm 1624,11 har vel et stærkt amsterdamsk præg, men virker i mange henseender som en aflægger af Christian IV’s tugt- og børnehus. Når tugthusene i løbet af en forholdsvis kort årrække bredte sig ud over det meste af Nordeuropa, har det sin årsag i, at man overalt i disse lande kæmpede med det samme store problem: det stadig voksende antal løsgæn­ gere og landstrygere — mænd og kvinder, børn og gamle — en vandrende hær af subsistensløse, der i lige grad som betlere, forbrydere og smittespredere var en plage for land og by. I m iddelalderens Danmark havde tiggeriet, beskyttet af den katolske kirke, været en næsten velagtet in stitu ­ tion. Men under den begyndende sociale opløsning i m id­ delalderens slutning tog det et sådant opsving, at det så at sige sprængte sine egne rammer, og under Kristiern II