HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

Christian IV’s tugt- og børnehus 259 styret med omfattende privilegier. Da der i Amsterdam i forvejen eksisterede et stort vaj senhus med en belæg­ ning på ca. 250 børn ,4 blev tugthusene ikke i så høj grad som de engelske præget af børn. Men dette betød ikke, at løsgængerne fik husene for sig selv. Magistraten, der bestyrede anstalterne, begyndte snart at anvende dem til fængsler for krim inelle forbrydere. For spindehusets vedkommende var denne omformning så påfaldende, at man så sig nødsaget til at ændre indskriften over anstal­ tens port. Hidtil havde der stået: „Som det kan ses her, er spindehuset oprettet for at lede fattige pigebørn, unge piger og kvinder bort fra betleri, dovenskab og gale veje . . . “. 1607 opsattes i stedet et relief med fremstilling bl. a. af en fangevogterske, der lader pisken suse ned over ryggen på en kvindelig fange. Derunder var der med gyldne bogstaver skrevet disse trøstens ord: „Frygt ikke! Jeg hævner mig ikke af ondskab, men tvinger dig til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er varm t “ .5 Amsterdam-tugthusenes funktionærer må have været meget varmhjertede, thi behandlingen var over­ måde hård og brutal, selv sammenlignet med forholdene i de engelske anstalter. En ejendommelig del af rasphuset var den såkaldte „private afdeling“, der oprettedes år 1600. I denne afde­ ling arbejdede fangerne ikke, de havde enkeltværelser, fik en udmærket kost — der gav dem øgenavnet „witte- broodskinderen“ •— og førte i det hele taget et liv, der stod i skærende kontrast til de øvrige fangers trælse til­ værelse. Her kunne familier af det bedre borgerskab lade deres sorte får indsætte for kortere eller længere tid, uden dom, men mod en passende og ikke helt ringe be­ taling .6 Fra Amsterdam bredte tugthusene sig ud over Europa, naturligvis dog først til de andre nederlandske og flan- derske byer. Allerede 1598 fik Leiden og Leeuwarden 17*