HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_III

258 Olaf Olsen ingen plads til gisninger om ophavsmandens eller -mæn- denes identitet. Derimod er det nok muligt med nogenlunde sikkerhed at fastslå, hvorfra ideen hentedes. Allerede i 1552 var der i Bridewell Palace i London på byrådets in itiativ oprettet et tugthus for “the sturdy vagabond or idle per­ son”, i praksis dog nok så meget for uforsørgede og vanartede børn .1 Eksperimentet lykkedes, og i andre en­ gelske byer anlagdes tilsvarende “Houses of Correction”. 1576 krævedes det ved lov, at hvert county sku lle have sit Bridewell, og i de følgende år skød tugthuse op over hele England. Mange af anstalterne levede dog kun få år, og 1610 måtte loven af 1576 gentages, fordi tugthusene var “put down in most part of England, the more p ity”. De engelske tugthuse blev adm inistreret lokalt og arbej­ dede for private, som oftest købmænd, der indleverede råvarerne, hovedsageligt uld, til forarbejdning. De skulle økonom isk hvile i sig selv, og forholdene var derfor yderst spartanske. Kosten var den enklest mulige — ofte blot vand og brød — og sattes efter arbejdsydelse. Til gengæld uddeltes der rigeligt af pisken. Intet under, at løsgængerne nærede en panisk skræk for tugthusene og efter sigende langt hellere ville indsættes i ordinære fængsler for krim inelle forbrydere. Stærkt formildende var det dog, at indespærringen kun sjæ ldent var af læn­ gere varighed end nogle uger .2 Først i slutningen af det 16. århundrede nåede tug t­ husene til kontinentet, vistnok h ju lpet over kanalen af hjemvendende nederlandske håndværkere, der som flyg t­ ninge i England havde set den nye institution i funktion. I 1595 oprettede bystyret i Amsterdam et „tuch thu is“ for mænd, også kaldet „rasphu is“, fordi en af fangernes hovedbeskæftigelser var raspning af en særlig træsort til farveribrug. To år senere anlagdes et tilsvarende „sp inhu is“ for piger og kvinder .3 Anstalterne blev ud