HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Trinitatis Kirkes Orgler og Organister 83 en Oversigt over i den første Ansøgning om Trinitatis- Embedet, han i Maj 1747 indgav til Konsistorium. Han forudsætter det bekendt, at „jeg hidindtil har anvendt mine Aar paa det musikalske Studium, og ved megen Flid og Omhyggelighed bragt samme til den Fuldkom­ menhed, at jeg ej alene er antagen som Membrum Ordi- narium i det oprettede Collegium Musicum, men haver endog i seks Aars Tid i Sr. Sparkiærs Forfald opvartet Organist-Embedet ved Trinitatis Kirke, og min øvrige Opførsel og Omstændigheder er noksom bekendt og be­ vislige paa adskillige Steder, hvor jeg har hidindtil maattet, i Mangel af vist Subsistance, adspørge mit Brød ved privat Information i Musikken“. Da han lykkelig og vel var kommet i Embede, stiftede han Fam ilie, idet han 24. Marts 1751 viedes til Agnete Maria Schou, der fødte ham en Søn og to Døtre. Den yngste lille Piges Daab maa have været en stor Oplevelse for Foltmar og hans Hustru; da de den 13. Oktober 1755 førte deres Barn til den hellige Handling i Trinitatis Kirke, var det Dronning Juliane Marie, der bar, Prin­ sesse Sofia Magdalene, der var Huemor, medens Kong Frederik den Femte, Kronprins Christian og Arveprins Frederik stod Fadder. Det var ikke nogen Sjældenhed, at Hofmusikernes og andre Hoffet nærstaaende Personers Børn fik kongelige Faddere, men yderst sjældent, at de høje Herskaber selv var til Stede ved den kirkelige Hand­ ling. Foltmar maa altsaa paa en eller anden Maade have nydt en særlig kongelig Bevaagenhed, der ikke kan for­ klares alene ved, at han af og til medvirkede som F lø j­ tenist under forskellige store Kantateopførelser. Som mange af den Tids fremtrædende københavnske Musikere, bl. a. Hoftrompeterne, havde Foltmar Bier­ hverv. F. Eks. havde han i en vis Udstrækning dyrket Orgelbyggeriet — Kombinationen var, og havde navnlig