HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

78 N iels F riis raade. Men at han spillede en Rolle i Hoffets Tilværelse, synes givet; hans flersidede Talent var naturligvis en af Aarsagerne hertil.34 Ved Københavns Ildebrand i Oktober 1728 var Trini­ tatis Kirke blandt de brandramte Kirker i Hovedstaden, og selv om den ikke var helt saa haardt medtaget som de øvrige, saa var den dog uanvendelig; den havde ogsaa m istet store Dele af sit Inventar, deriblandt Hans Chri- sto ff F rietzsch ’s Orgel fra 1655— 60, der brændte fu ld ­ stændigt. Bygningen af det nye Orgel her som i de øv­ rige Kirker, der ødelagdes ved Branden, overdroges den kongelige privilegerede Orgelbygger Lambert Daniel Car­ stens (eller K asten s).35 Efter Kontrakt, indgaaet 21. Marts 1730 med den oprindelige Bygningskomm ission og god­ kendt af Kongen to Dage senere, paatog Carstens sig „at forfærdige Orgelværket til Kirken efter derved hæftede D isposition og Tegning, og dertil at forskaffe Tin, Bly, Jern, Messing og alt andet udkrævende, item imod tage de afbrændte Kirkers Bly for 18 Rigsdaler Skippundet og at nyde for Værket 3000 R igsdaler“.36 Carstens skulde selv betale Snedker- og Billedhuggerarbejdet, „hvilket jeg skal staa for at blive forsvarligen gjort, uden at bemeldte Kirkes Udgift, som alene bekoster Koret, hvor- paa Orgelværket skal ligge, sam t Brystværket og Tim- merarbejdet, hvorved Værket skal befæstiges, og hvor- paa Bælgerne hvile; end forbinder jeg mig, at samme Orgelværk skal være aldeles færdigt og opsat inden De- cembre Maaneds Udgang, naar man skrivendes vorder 1731“. Trinitatis-Orgelet var det første af de ikke faa store Instrumenter, Lambert Daniel Carstens, der som Orgel­ bygger var praktisk talt eneraadende i Danmark i denne Periode, leverede til københavnske Kirker i Aarene efter den store Brandkatastrofe; dets værdige og festlige Ba