HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

64 N iels Friis holdt sig i Byen. Forklaringen er dog naturligvis at søge i, at han i Mellemtiden havde faaet flere Arbejder i Dan­ mark. Konsistorium vilde til at begynde med drage ham til Ansvar for Trinitatis-Bæ lgenes Brist; Rector og Pro­ fessores resolverede, at han „skal først venligen advares, og hvis han ikke da vil sig bekvemme det igen paa sin Bekostning at reparere efter Kontraktens Indhold, da ham derfor med Lov og Ret paa Un iversitetets Vegne at skal fø lg es“.20 Senere viste det skete sig at falde uden for Orgelbyggerens Ansvar, saa Kirken maatte engagere en Mand til at udføre Reparationen. Konsistorium var — naturligvis paa Grundlag af de gjorte Erfaringer — ikke videre tilbøjelig til at entrere med Frietzsch, men det skete dog til Slut — vel fordi der ikke var andre at faa. Er Professor W indings Raad blevet fulgt, sørgede man for, „at der gjordes en stærk Kontrakt“. Mod S lutningen af Radecks Organist-Periode var Orglet, skønt kun en Snes Aar gammelt, i daarlig Forfat­ ning. I et Konsistorialmøde i November 1680 propone- rede Procurator templi om Orglets „store Brøstfældig- hed, og blev sluttet, at det skulde beses af Orgelmestre­ ne her udi Byen og gøres Relation derom til Consistorii videre S lu tn ing“. Noget Resultat naaedes ikke i den Om­ gang, men maaske som et Led i Bestræbelserne for at værne Instrumentet mest muligt bestemte Konsistorium i 1683, a t. „ingen maa oplades paa Orgelværket uden naar det er Højtidsdage og der skal musiceres paa Vær­ ket, og da de Studiosi, og ingen andre, at maa oplades, som skal musicere, paa hvilke Matthias Søffrensen [Kir­ kens Klokker, Fader til dens mere berømte Klokker Sø­ ren Matthiessen] af Provsten en Fortegnelse skal med­ deles“. I Efteraaret 1684, omkring 1. September, døde Joh. Martinus Radeck. I et Konsistorialmøde den 12. Septem­ ber vedtoges det at imødekomme et Andragende fra En