HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Trinitatis Kirkes Orgler og Organister 61 Underretning om, at dette nye Embede i København skulde besættes. 50 Rigsdaler om Aaret var alt, hvad Konsistorium havde Raad til at byde den Mand, der skulde betjene det n^e, prægtige Orgelværk. Det var svært at faa en kva­ lificeret Mand til dette Beløb — hvad man naturligvis gerne vilde have af Hensyn til Værkets korrekte Be­ handling — men man fandt paa Raad: det blev i et af Konsistoriums Møder „foreslaged, om man ej kunde in- terims vis paa nogen Tid akkordere med Organisten til Hellig Geistes Kirke [Johan Rudolph Radeck] som ha­ ver en ung Karl til Søn, udi samme Kunst forfaren, at Faderen, som nu skal være med at probere og syne Vær­ ket, kunde annamme det under sin Inspektion og Obagt og svare Universitetet derfor; og Sønnen, imod en lide­ lig Løn, kunde lege derpaa, til sine tilbørlige Tider“. Forslaget blev taget „i videre Betænkning“, og Rec­ tor magnificus henvendte sig til de københavnske Or­ ganisters ubestridte Førstemand, Johan Lorentz ved Nikolai Kirke, der „holdt det for det raadeligste og tjen ­ ligste“. Saa gik Rector til Johan Rudolph Radeck og fik ogsaa hans Sanktion. Ved Midsommertid 1660 hører vi,17 at „Organistens Søn til Hellig Geistes Kirke, ved Navn Martinus Radeck blev samtykt til det første Aars Løn, et halvt hundred Rigsdaler. Hvor imod Faderen Johan Rudolph Radeck sig imod Universitetet skal obligere, Or­ gelværket til Hellig Trefoldigheds Kirke under god Op­ syn at have, og det, baade selv og ved bemeldte sin Søn, til bestemte Tider at betjene“. En Kontrakt om den ind- gaaede Aftale mellem Konsistorium og J. R. Radeck blev oprettet; den læstes i Konsistorialmødet den 5. Juli 1660 og havde dermed Gyldighed. Selv om Ordningen ikke var videre regulær, havde den dog sine Fordele for begge Parter: Kirken fik billigt og godt Orgelspil i en Overgangstid, hvor det kneb haardt