HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

54 N iels F riis nødvendigt at søge udenlands. Den egnede Mand fandt man i Hans Christoff Frietzsch fra Hamborg, en dygtig Orgelbygger, fra hvis Værksted allerede adskillige ud­ mærkede Værker var udgaaet.2 Han kom i Sommeren 1655 til København og indledede her Forhandlinger med Konsistorium , Forhandlinger, der i August samme Aar førte til den endelige Kontrakt. Dennes alm indelige Del var udfærdiget efter de for den Art Arbejder dengang sædvanlige Retningslinier, idet den fastslog Betalingsterm inerne, der markeredes ved bestemte Stadier under Arbejdet, og nøje angav, hvilke Materialer Orgelbyggeren selv skulde lægge til, sam t hvor meget Kirken skulde levere. Orgelbyggeren uvedkommende var Billedskærer- og Snedkerarbejdet, det vil i Realiteten sige Orgelhuset og Orgelpulpituret. Til selve Orglets Bygning regnede Frietzsch at sku lle bruge to Aar, og i dette Tidsrum skulde Kirken, d.v.s. Konsistorium , stille et Hus til hans D isposition i Køben­ havn. Foreløbig sendte han fra Hamborg, hvortil han vendte tilbage efter at have slu ttet Kontrakt, en Model af Orglet. Noget uklart ligger Forholdet, naar Talen er om Tri- nitatis-Orglets rent m usikalske Egenskaber. Der forelaa nem lig i V irkeligheden to Kontrakter,3 en om et Orgel paa 42 klingende Stemmer til 2500 Rigsdaler, og en om et Instrument paa 40 Stemmer til 2600 Rdl.4 Der er næppe større Tvivl om, at den sidste var den, der kom til at gælde, men lige saa utvivlsom t synes det at være, at Frietzsch, da det kom til Stykket, fulgte den første, i hvert Fald for saa vidt den rent musikalske Sammen­ sætning af Instrumentet, den saakaldte „D isposition“, angaar. Det fremgaar bl. a. af et en Menneskealder se­ nere afgivet Tilbud paa Reparation af Orglet. Hvad dette i øvrigt angaar, bestod det i begge Tilfæ lde af tre Manualer og Pedal: Overværket (Hovedværket), der