HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

A. P. W eis 625 tusminister J. C. Christensen, der har politiske betænkeligheder ved umiddelbart inden valgene at fremkomme med fordring om et forholdsvis stort beløb til et rent københavnsk formål, der ingen sympati havde i landbefolkningen. Han prøver at interessere finansminister Christopher Hage for sagen, han præparerer folketingsmand Niels Neergaard og borgmester Dybdal og opsøger kommunens tillidsmænd P. Koch og Harald Bing. Men anstrengelserne strander i dec. 1904 på magistratens utilbøjelighed til at deltage i bygnings- og driftsudgifter. Endnu hviler sagen et stykke tid, og som den kloge general, Weis var, holder han den flydende til alle sider, indtil den er moden til løsning. Imedens finder han frem til en byggeplan, der begrænser udgifterne til kr. 200.000.—. Herom skriver han i foråret 1905 til Hirsch- sprung:* „Meningen er imidlertid ikke, at De skal rette en ny Henvendelse til Stat og Kommune, i hvilken De nedsætter Deres Fordringer. De skal blot ikke vise Dem uimodtagelig overfor et muligt Tilbud i den angivne Retning, hvis det skulle komme til at foreligge. Hvis jeg kunde regne med et saadant Sindelag hos Dem, vilde jeg i Løbet af Sommeren sondere Stemningen hos forskellige af Kommunalbestyrelsens Førstemænd“.15 Og denne gang tog Weis’ strategi sejren hjem, idet myndighederne accepterede et forslag fra hans side om at fordele udgifterne således, at kommunen skænkede grunden i Østre anlæg og bidrog til bygningen med kr. 60.000.—, medens staten bidrog med kr. 140.000.— og påtog sig de årlige driftsudgifter i fremtiden. I skrivelse af 1. oktober 1905 meddeler Hirschsprung derefter ministeriet, at der ikke „skulde blive stillet væsentlig ringere Fordringer til Bygningens arkitektoniske Udstyr og Rumindhold end oprindelig paatænkt, idet jeg selv vil bære den eventuelle Merudgift“. Dermed var sagen i god gænge, og efter endnu nogen forsinkelse gennemførtes i april 1907 loven om tilskud af statskassen til opførelse af en bygning til samlingen og dennes overgang til statsejendom. Rejsningen af H. B. Storcks bygning påbegyndtes kort efter, og Weis påtog sig også her tilsynet med byggearbejdet og regnskabs- og kassererforretningerne. Museumsbygningen åbnedes for offentligheden 9. juli 1911, og samtidig indtrådte Weis i ledelsen af den nye institution,