HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
618 Vald. Møller Peder Christensen varetog sagen mod Anders på Markus Sølfesters vegne, og da Anders ikke har villet lade sig finde, vidste retten ikke anderledes at kende, end at han bør lide sin del. Dommen mellem Markus Sølfester, nu på Kornerupgård, og portneren udtaler, at Anders løgnagtig skal have angivet og beklaget sig over fogden for velbårne gunstige øvrighed og derefter af Kgl. Majestæts tjeneste er bortvist og ikke vil blive til stede at svare til hans usandfærdige angivende, der er pågående for Markus Sølfesters liv, ære og velfærd; han bør bøde sine 3 mark for løgn — men videre vidste herredsfogden sig ej deri at kunne kende. 'k Ude i Vangehuset ved Langevadsdam boede Tammis Ibsen og hans kone Anna Christensdatter. Han havde fået strengt påbud om kun at lukke folk ud fra ladegårds- marken, når de havde tegn fra ladefogden. Hovbønderne måtte ikke sådan uden videre forlade ladegårdsmarken, når det passede dem. Da nogle mænd fra Avedøre i sommeren 1637 kom til Vangehuset uden tegn og ville hjem, standsede Tammises kone dem og forlangte tegn. Efter meget mundhuggeri sprang et par af mændene af vognen, brød låsen itu og kørte igennem trods hendes protest. O, I Avedøre tyve og skælmer! råbte hun efter dem. Så sprang en af mændene og slog hende med svøbeskaftet på munden, så blodet flød, og de kørte så alle gennem porten uden tegn. Tammis begærede dom over dem, der slog hans kone blå og blodig og havde brudt kongens lås og lukke, som han har opsyn over, og med magt var trængt igennem uden tegn fra ladefogden. Fire mænd havde på tinge synet Anna, der endnu havde plaster på fingrene og bar armen i en list (forbinding). En af Avedøre-mændene hævdede, at når han slog hende med sit svøbeskaft, var det, fordi hun havde råbt tyve og skælmer efter dem. Dommen siger: De har gjort vold og hærværk på lås og lukke og derved forbrudt deres 40 mark + 6 mark (2 3-marks mænd). Tillige skal de betale badskærløn til Anna! !) Tingbog for Sokkelund herred.
Made with FlippingBook