HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

København i H. C. Andersens eventyr 5 9 1 at Bladet faldt af, og friskere og grønnere stod Træet, og Roserne duftede i Solskinnet paa Thorvaldsens Grav, til hvis udødelige Navn deres Skjønhed sluttede sig“.2 Bag børsen, der flygtigt nævnes i „Gudfaders B illed­ bog“, ligger nu den skyggefulde Slotsholmsgade. På An­ dersens tid løb der en arm af havnen ind her, hvor kopi­ sten i „Lykkens Kalosker“ m indes sine besøg hos en gammel tante Lone, hvis bolig var bag børsen. Ved vin­ tertid varmede drengen kobberskillinger og lagde dem på den tilisede rude — som siden Kaj i „Snedronningen“ — og betragtede gennem k ighullet de indefrosne skibe i kanalen. Ad Kn i ppe l sbro3 vandrer den ikke stedkendte Ib fra „Ib og lille Christine“ af en fejltagelse ud til Christians­ havn. Her var det, justitsråden fra „Lykkens Kalosker“ boede i Lille Torvegade; her lå Kaj Lykkes gård, det senere tugthus, omtalt i „Gudfaders Billedbog“, og her ligger endnu den sidste rest af volden, hvor folk prome­ nerede på den nu nedlagte Store Bededagsaften. Om den promenade handler åbenbart „Intriguen paa Volden eller store Bededag“, den vaudeville, som kopisten i „Lyk­ kens Kalosker“ har skrevet. Den må have drejet sig om kærlighedsintriger, for på volden, ved vi, løber selve „den uartige Dreng“ om og skyder godtfolk ind i hjertet. Vi selv benytter her lejligheden til at kigge ud over Amage r og m indes Andersens satiriske skildring fra „Taarnvægteren Ole“ af „den vilde Hær til Amager“. „Alle de daarlige Poeter, Poetinder, Spille- mænd, Bladskrivere og konstneriske Offentligheder, de, som ikke due, ride Nytaarsnat gjennem Luften ud til Amager; de sidde skrævs over deres Pensel eller Penne­ fjeder, Staalpen kan ikke bære, den er for stiv“. Fra Christianshavns Torv sejler vi over til vor digters krondomæne: Kongens Ny t or v . Heromkring havde han som regel sin faste bopæl, hvadenten i Nyhavn, som vi