HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

48 Otto Mackeprang 32) Krogh: Teatermusik, s. 1 f. — Krogh: Jubilæum (1948), s. 34) Krogh: Holberg, s. 273— 76. — Krogh: Teatermusik, s. 69— 72, jfr. Krogh: Det tyske Operaselskabs Besøg i København under Frederik V. Aarbog for Musik 1924 (København 1926). 35) Overskou: Skueplads II, s. 89. 36) Ravn: Koncerter, s. 36—48. — Krogh: Holberg, s. 348—49. 37) Matr. nr. 66 (nu matr. nr. 94 A 1 & 38 A og 94 A 2 & 38 B. Heri indgået det gam le matr. nr. 67: Stadens Slagterboder), Frimands Kvarter. — Geddes Kort 1757. Udgivet af Københavns Kommunal­ bestyrelse (København 1940). 38) Jonge: Beskrivelse I, s. 375— 76. 39) H. U. Ram sing: Graabrødrekloster og Helligaandshus. H.M.K. 1. III (København 1911— 12), s. 429. — Det i 1238 oprettede Grå- brødre Kloster havde på dette sted et firlænget kompleks, som ud­ gjorde de egentlige klosterbygninger. Ved brev af august 1530 be­ stem te Frederik I, at klosterets kirke og kirkegård samt de tre huse, som lå op til kirken, skulle være studiegård for universitetet, jfr. K jøbenhavns D iplomatarium , bd. IV (København 1879), s. 443. Kirken, der blev nedrevet kort efter 1530, har sikkert beslaglagt kompleksets nordlige fløj, thi kirkegården lå langs med Skinder- gade, dengang Gråbrødrestræde. Syd- og østfløjen blev senere til en adelsgård. Af de fire længer bevaredes kun een nogenlunde uforandret gennem tiderne, nem lig den vestlige, som allerede før 10. ju li 1547 var overgået til at blive lavshus for bryggerne, jfr. K. D., bd. I (København 1872), s. 412. Den store mødesal i lavs­ huset må være identisk med klosterets refektorium . Her holdt kon­ gerne i den sidste tid inden reformationen ofte retterting, højeste­ ret, ligesom adskillige vigtige politisk e forhandlinger fandt sted her, se H. U. Ramsing: Københavns H istorie og Topografi i Mid­ delalderen, bd. II (København 1940), s. 133, og København før og nu, bd. II (København 1949), s. 7, 12, 300—01. 40) Holberg: Epistler IV, s. 203— 04. 41) Overskou: Skueplads II, s. 61, 454. — Thrane: H ofviolo- nerne, s. 84—86, 88, 132—33, 138, 157. 42) Overskous Haandbog, s. 337, jfr. s. 128, 155, 170, 191 og 231. — Krogh: Opera i det danske Sprog, s. 150—53. 43) F riis: Kongelige Kapel, s. 58. 44) R iem ann: Opern-Handbuch, s. 38. 45) Det er forkert, når det i R iemanns Opern-Handbuch, s. 555, anføres, at Filippo F inazzis „Il T em istocle“ blev givet 1. gang i 271— 74 og (1949), s. 4— 5, 54— 57. 33) Overskou: Skueplads II, s. 64.