HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 5 3 9 om ikke hun tillige havde tænkt: „Den Kontrakt er lige saa god som rede Penge; thi selv om Navnene Kiilerieh, Marer og Bense ikke f orma li t er staar paa Papiret som Selvskyldnerkautionister for Lars Peter, saa dækker de ham i paakommende T ilfæ lde realiter, eftersom ingen i deres højt estimerede Fam iliekreds vil tillade, at Lars Peter gør Skandale“. Noget lignende har aabenbart de mange Forretningsfolk, som entrerede med Lars Peter under de nye Forhold, tænkt. Og det var egentlig ganske ligetil; thi enhver vidste, at naar man ved Giftermaal blot naaede at „blive regnet med“ til et Par af de aner­ kendte Haandværkerfamilier, var man knæsat hos alle dem, der i Datidens lille København ved Slægtskab, Ven­ skab, Fadder- og Forloverskab var knyttet til hverandre som en mægtig Kædes Led i Led. Om Kiilerichs er allerede talt, saa Vejen nu kan føre os til Skrædermester Marer. Allerede i Begyndelsen af Aarhundredet, nem lig den 16. December 1805, havde Skræder Herro Henrich Euchen fra Essen vundet Bor­ gerskab i København. Hans Hustru, Helene Christine Colding, der selv var af Skræderslægt, indgik efter hans Død Ægteskab med Johannes Georg Marer fra Solothurn i Schweitz, der saa overtog Euchens Skræderi .97 I dette Ægteskab kom ingen Børn; men da Georg Marer efter sin første Hustrus Død havde giftet sig med Caroline Wagner, fødte denne ham i 1832 en Søn, den fornævnte Christian Harald Anton ,98 der blev Louise Marie Madsens Mand, og i 1835 en Datter, der dog — kun 18 Aar gam ­ mel — døde i 1853.99 Allerede mens Anton, som han senere blev kaldt i daglig Tale, var lille, døde Faderen, hvis Forretning og anden Hustru derefter gik i Arv til Skrædermester Johan Carl Otto" Oltmann fra Mecklen­ burg-Schwerin.100*At Anton som Æ tling af dette Dynasti ogsaa blev sat til Skræderfaget, fulgte af sig selv, og som Svend kom han til at arbejde oppe hos Søren Hansen