HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 521 ten efter to af Madsens Sønner.71 Men rigtig varmt blev Venskabet alligevel aldrig mere, skønt Lars Larsens Be­ værtning ikke kom til at betyde nogen Konkurrence mod „Kristian F irtal“. Saa var der det med Børnene og deres Fremtid. Jens Madsen havde selv prøvet baade en Bondekarls, en Ar­ bejdsmands og en Værtshusholders Kaar; intet af det skulde hans Børn komme til at gøre om igen. Allerede en Snes Aar, før Peter Faber gav Udtryk for den Tanke i sin berømte Vise „Ja Haandværksmanden har det godt — “, havde Jens og Karen drøftet den igennem. De vilde have alle deres Børn ind i det gode Borgerskab, og hver af Drengene skulde lære et Fag; det vidste man, hvad var. Saaledes skete det ogsaa. Den ældste blev Sa­ delmager, den anden kom til Handelen, den tredje blev Possementmager (eller Knapmager, som det dengang h ed ), den fjerde Sadelmager og den sidste Urmager. At ingen af dem saa blev ved det, de havde lært, er igen en anden Sag. For saa kom Treaarskrigen, og den vendte op og ned paa mange Ting. Den ældste Søn, Christian Frederik Hermann, meldte sig straks som frivillig og gik til Fronten som Overjæ­ ger [d.v.s. Menig af 1. Grad ved et Jægerregiment]. Her udmærkede han sig ved en saa forvoven Fremfærd, at Hærledelsen indstillede ham til Dannebrogsinændenes Hæderstegn, som han fik den 13. September 1848 paa Lerbæk Mark — endda, som der staar: „Decorationen er ham overleveret af Hs: Majestæt A llerhøjstselv“.72 Det var første Gang, at en Mand af de gamle Kommunitets­ bønders Slægt fra Gaard No. 14 i Tjørnelunde var bleven dekoreret, og det har været en stolt Dag i „Kristian F ir­ ta l“, da Sønnen mødte op med dette Tegn paa Kongens Anerkendelse. Men dermed afsluttede han da ogsaa sin Helteperiode. To Maaneder efter giftede han sig med en Pige omme fra