HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 497 de gamle, som bestandigt forekommer baade i Skifte- og Fæsteprotokoller, dukker det Spørgsmaål ganske natur­ ligt op: „Var disse paakrævede af Forholdene, eller skal de kun betragtes som Udslag af det teologiske Fakultets sædvanlige Hang til at moralisere?“ Der kan ikke tvivles om, at Valget her inaa falde paa det sidste; thi Forhol­ dene paa Landet var i det 18. Aarhundrede ikke, som de siden blev. Hverken for Aftægtsfolket eller Tyendet be­ tød det nem lig nogen Vinding, at Fæstebonden blev Herre paa sin egen Gaard og Jord. Den materielle Rejs­ ning, han i det 19. Aarhundrede kom til at nyde godt af, fandt — trods al Højskolevirksomhed — ikke sin natur­ lige Balance i en tilsvarende aandelig. Havde den gjort det, vilde Bøger som Jeppe Aakjærs „Paa Aftægt“ og Johan Skjoldborgs „Gyldholm“ aldrig være bleven skre­ vet; tværtimod skulde der, helt oppe i vort Aarhundrede, en Tyendekomm ission med Peter Sabroe som primus mo t or til for at raade Bod paa de tjenendes Kaar 22 og en myndig Indgriben fra Lovgivningsmagtens Side for at mildne de gamles Skæbner — ogsaa naar de var paa Aftægt. I de gamle Tider, før Jorderne blev sk iftet ud af Fæl­ lesskabet, følte alle sig som Enkeltled i samme Helhed; Med- og Modgang berørte dem, nærmest set, paa samme Vis, Husbond-, Aftægtsfolk og Tyende tumlede med Jord. Bolig, Dyr og Korn, hver efter sine Evner eller Kræfter; de tærede den samme Kost ved fælles Bord og laa i sam­ me Art af Dynetøj om Natten. Derfor var det, vi i den forudgaaende Omtale af Skiftet skød alt Sengetøjet ud til senere Behandling; thi Dyners og Lagners Mængde, Beskaffenhed og Forekomst i Gaar- dens Rum har aldrig været den daarligste Maalestok, man kunde bruge, naar Talen var om Husbondfolkets Hensyntagen til Tyendets og de gamles Rettigheder. I 1764 indeholdt Unger Jørgensens Ægteseng følgende