HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

492 Frits Heide af 10 Rd. — maaske de adm inistrerende Professorer i dette Tilfælde nærede et ekstra godt Haab til Fremtiden. Hartkorn og Landgilde blev staaende som i Faderens Tid; blot fandt man, vel sagtens ud fra bitterligt ind­ høstede Erfaringer, Anledning til at præcisere, at ethvert Kornmaal skulde leveres „med sin behørige Top efter Forordningen“. S luttelig skulde Unger Jørgensen forsyne sine gamle Forældre med frit Hus i eller nær Gaarden og noget til Hjælp til Føde efter Evne. Som Følge af de stærkt begrænsede Avancementsmu­ ligheder og den lange Tid, som Kommunitetets „unge Reservemandskab“ gerne maatte slide bort som T jeneste­ karle rundt paa Gaardene, blev Ægteskaberne i et saa- dant lille Samfund indgaaet ret sent — hvis Karlene overhovedet naaede saa vidt, hvad en Del for Resten aldrig gjorde. Heller ikke Unger Jørgensen var nogen helt ung Mand, da han vandt frem til Brudeskam len; han var 33, da han lod sig vie til en af Byens Enker og blev Mand i egen Gaard. Kun i to Aar oplevede den gamle Jørgen Hansen at følge Sønnens Ledelse af Gaarden, og da han hen paa Efteraaret 1764 havde fundet Hvile paa Finderup Kirke- gaard, mødte Kommunitetets Skifteret op den 18. Okto­ ber og udfærdigede et Dokument ,19 som er af megen In­ teresse — ikke m indst, fordi Gaarden, hverken i Ydre eller med Hensyn til sit Indbo, undergik væsentlige For­ andringer i de næste 30 Aar, d. v. s. til Jens Madsen blev født her. Beboelseslængen indeholdt en Stue, to Kamre og Køk­ ken; som Karlekammer brugte man formentlig Indsid­ derfløjen paa den søndre Længe. I Stuen, som Unger, hans Kone og deres lille Mads paa tre Maaneder regnede for deres, bestod Bohavet af to faste Gaasebænke, den ene med tre, den anden med to Rum; det var dem, Fjer