HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

40 Otto Mackeprang var det meget alm indeligt med sangindlæg i komedierne, f. eks. elskovsviser, drikkeviser, skønsange, kom iske v i­ ser o. s. v. En del af sangindlægene faldt ind under kate­ gorien: slutningssange, som så i reglen formede sig, som vi kender det fra vaudevillerne, og sidsteverset rum­ mede da gerne en henvendelse til spectatores, ofte med hentydning til lokale forhold.89 Det var således tilfæ ldet i en komedie af M. A. Legrand „Hver Mands Ven“, der i oversættelse af L. Reerslev blev optaget på repertoiret den 15. marts 1754.90 Ikke på grund af versets digteriske kraft, men fordi dette vers så tydeligt appellerer til publikums sympati i aktørernes kamp mod italienerne, skal det gengives her: „Det er vor Fordeel, Lykke, Ære, Efter på ny at have virket i Hamborg satte Mingotti i efteråret 1754 for sjette gang kursen mod København. Den 14. oktober 1754 åbnede han en ny serie operafore­ stillinger på teatret på Kongens Nytorv, som stilledes til hans disposition mod erlæggelse af en lejesum svarende til den for året forud fastsatte. Sarti stod ligesom sidst i sp idsen for orkestret, og Bertalotti varetog på ny bal­ letmesterposten. En stor del af den tidligere sangerstab var med igen. Ny tilkomne var Antonio Donini di Sini- gaglia og Marianna F iliberti di Roma. Antallet af ballet­ medlemmer var uforandret. Dekorationerne tog den tid ­ ligere om talte Mittermaier og Innocente Bellavita sig af. Af d isse nød Bellavita det største ry. Denne kunstner var blevet Fabris’s efterfølger i Berlin, hvor hans dekora at være Eder til Behag, saa længe I os v il ernære, og i det Danske finder Smag. Vi reyse strax til Tyberen, hvis Publicum er ey vor Ven. Er Publicum kun vores Ven, da seer vi neppe Tyberen“.91