HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

488 Frits Heide 2 Høns samt 2 Mk. 4 Sk. i Penge .9 At denne Beregning, trods de manglende Hoveriforpligtelser, var alt for stram, kunde alle læse sig til ud af Bøndernes Restancelister, og en Revision maatte derfor komme. Jordebogen for 1745 giver her sin B egrundelse :10 „Tiørnelunde har skar­ pe og s k u ffe l: [ige] Marker, Leer, gruus og rødsandet Jord, har ellers Eng og nogen Tørv“. Og Bønderne paa deres Side regulerede de ubillige T ilstande paa den simple Maade, at de kun leverede den Del af Landgil­ den, som de paa enhver given Tid fandt overkommelig. Ud fra den Praksis kom Laurits Svendsens Restance­ regnskab til at se saaledes u d :11 I Tidsrummet fra 1714 til 1742 inclusive, ialt 29 Aar, har han i Landgilde betalt 303 Rd. 1 Mk. 1^2 Sk., hvil­ ket aarligt kun er 10 Rd. 2 Mk. HV 2 Sk. mod, i det mindste, 18 Rd. 5 Mk. 8 Sk., hvorved den samlede Land­ gilderestance bliver paa 245 Rd. 2 Mk. 10 Sk., i hvilken Anledning den tilforordnede Synsmand for Kommuni­ tetet, Kancelliraad Niels Fuglede i Hjembæk, giver dette en utilsløret Skose: „men ihvorvel det er en god Bonde, og hans T ilstand meget god, saa er det dog ikke ven te­ ligt, at han uden sin og Gaardens Ruin kan betale af samme Restance over 50 Rd. og dermed ikke anderledes end i 5 Aar en Femtedel aarlig [NB. Laurits Svendsen var i 1744 allerede 69 Aar] men kunde altsammen vorde [d.v.s. have været] betalt, om det aarlig og i Tid var bleven inddrevet, saasom Beboeren stedse har været i god Stand“. Men her var det, Kommunitetets lærde Professorer saa temmelig large paa Tingene, hvis de da ikke lige­ frem har ræsonneret ud fra den praktiske Fornufts Synspunkt, at halv Landgilde af en veldreven Gaard dog altid var bedre end slet ingen af en øde Jord. Den nye Jordligning kom i 1745; Hartkornet blev ned­ skrevet til 7 Tdr. 6 Skp. og Landgilden til 5 Tdr. Byg,